Kapitel 22 Indkomstskatter
Eksempel på undtagelse vedrørende enkelte aktiver
Virksomhed A køber en domicilejendom for 1 million DKK, som virksomheden forventer at an- vende i 20 år, hvorefter ejendommens residualværdi anslås til 0 DKK. Domicilejendomme er ikke afskrivningsberettiget, og der opstår derfor en skattepligtig midlertidig forskel på 1 million DKK ved første indregning (regnskabsmæssig værdi 1 million DKK mod skattemæssig værdi på 0 DKK).
I henhold til IAS 12.15 (b) skal der ikke indregnes udskudt skat som opstår i forbindelse med indregning af et aktiv fra en transaktion, som ikke er en virksomhedssammenslutning.
I år 1 indregner Virksomhed A et fuld års afskrivninger af domicilejendommen i henhold til sin regnskabspraksis, så ejendommens regnskabsmæssige værdi pr. 31. december udgør 950 tu- sinde DKK. Der skal ikke indregnes effekten af ændringen i udskudt skat, da IAS 12 ikke tillader indregning af efterfølgende reguleringer til udskudt skat, som ikke er indregnet ved første ind- regning af ejendomme, som ikke er afskrivningsberettigede. Hvis aktivet havde været erhvervet i en virksomhedssammenslutning, ville undtagelse i IAS 12.15 ikke finde anvendelse, og Virksomhed A ville derfor skulle indregne udskudt skat vedrø- rende aktivet, som ville medføre en regulering af goodwill. Forbuddet mod at indregne et udskudt skatteaktiv eller en udskudt skatteforpligtelse som beskre- vet ovenfor gælder både ved første indregning og efterfølgende måling som illustreret i eksemplet ovenfor. Udligning af tilhørende midlertidige forskelle vil udgøre en afstemningspost, når virksom- heden i noteoplysningerne skal afstemme skatteomkostningen. For at overholde oplysningskravet, skal virksomheden føre en oversigt over disse ikke-indregnede midlertidige forskelle, indtil de er udlignet fuldt ud.
Førstegangsindregningsundtagelsen i IAS 12.15(b) kan medføre en dag 1-gevinst, hvis de under- liggende aktiver efterfølgende måles til dagsværdi.
Eksempel på dag-1-gevinst
Virksomhed A køber en investeringsejendom. Den skattemæssige værdi af investeringsejendom- men er 50 DKK, da transaktionen gennemføres med skattemæssig kontinuitet, og aktivet alle- rede er skattemæssigt afskrevet til 50 DKK. Investeringsejendommen er organiseret i aktiesel- skabsform, og der anvendes diskontering i eksemplet. I tilfælde af en aktivoverdragelse har ejendommen på købstidspunktet en skattemæssig værdi svarende til dagsværdien på 100 DKK, mens aktierne i ejendomsselskabet har en værdi på 95 DKK. Differencen skyldes et fradrag i prisen for manglende fremtidige skattemæssige afskrivninger ((100 - 50) x 10 % = 5) ved køb af aktierne i stedet for aktiverne. I ejendomstransaktioner er ca. 10 % i "skatterabat" relativt al- mindeligt. Skattesatsen er 22 %. Virksomhed A køber aktierne for 95 DKK. Købet vurderes at være et køb af aktiver og ikke et virksomhedskøb. I koncernregnskabet indregnes ejendommen ved første indregning til 95 DKK svarende til kostprisen. Der indregnes ikke udskudt skat af den midlertidige forskel på 45 jf. undtagelsesbestemmelsen i IAS 12.15(b). I efterfølgende regnskabsår måles ejendommen til dagsværdi, og dag 1 måles ejendommen til 100 DKK. Der skal i den forbindelse indregnes ud- skudt skat, men kun på værdistigninger ud over købsprisen (95 DKK). Den indregnede udskudte skat er dermed 1,1 DKK ((100 - 95) x 22 %). Koncernen indregner på dag 1 en værdiregulering efter skat på 3,9 DKK (5-1,1), selvom der reelt set ikke er sket nogen værdiændring siden købet.
318 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online