Kapitel 2 Præsentation af årsregnskaber
I praksis ses det, at virksomhederne giver en forskellig grad af oplysninger om kapitalniveau og kapitalstyring. Virksomhederne bør give kvantitative oplysninger om, hvad de definerer som kapi- tal samt oplyse om virksomhedens hovedprioriteringer (fx stærk finansiel stilling og fleksibilitet), målsætninger (fx definerede nøgletal og eventuelt en defineret kreditvurdering), samt hvilke for- retningsgange virksomheden har (fx hvordan virksomheden udnytter muligheden for at udstede nye aktier eller gæld eller regulerer udbytte til aktionærerne). Virksomheden bør også oplyse om udbyttepolitik (herunder faktisk udbytte) og eventuel strategi for aktietilbagekøb. Hvis lånevilkår er relevante for kapitalstyringen, hvilket normalt er tilfældet for virksomheder med presset finansiering, skal der gives uddybende oplysninger om betingel- serne. Virksomheden baserer disse oplysninger på den information, som gives internt til nøgleper- soner i virksomhedens ledelse.
Eksempel på oplysning om kapitalstyring
Koncernen vurderer løbende behovet for tilpasning af kapitalstrukturen for at afveje det højere afkastkrav på egenkapital over for den øgede usikkerhed, som er forbundet med fremmedkapi- tal. Egenkapitalens andel af de samlede aktiver udgjorde 40,4 % ved udgangen af 20#2 (20#1: 48,2 %). Målsætningen for soliditetsgraden er 40-50 %. Kapitalen styres for koncernen som hel- hed.
Målsætningen for egenkapitalforrentningen er 15 % p.a. Den realiserede egenkapitalforrentning for 20#2 udgjorde 13,2 % (20#1: 12,8 %).
Det er koncernens udbyttepolitik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og udbytte, der overstiger en risikofri investering i obligationer. Udbetaling af udbytte skal ske under hensyntagen til fornøden konsolidering af egenkapitalen som grundlag for koncernens fortsatte ekspansion. For årene 20#3-20#8 forventes udbetalt 10 % af årets resultat som udbytte.
Hvis en virksomhed giver gode oplysninger om kapitalkrav og kapitalstyring, får regnskabsbru- gerne et bedre grundlag for at vurdere virksomhedens risikoprofil og evne til at håndtere uventede negative hændelser. Derudover får regnskabsbrugerne oplysninger, som kan være nyttige for at kunne anslå fremtidigt udbytte.
2.7.2 Andre udvalgte notekrav i IAS 1
IAS 1 kræver også noteoplysning om:
► Virksomhedens væsentligste anvendte regnskabspraksis, om de skønsmæssige vurderinger, som ledelsen har foretaget i forbindelse med anvendelse af regnskabspraksis, og om de forud- sætninger, der er lagt til grund for fremtiden, samt andre væsentlige kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at medføre en væsentlig regulering af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår (læs mere herom i kapitel 9) ► Forslået udbytte frem til offentliggørelse af årsregnskabet, som ikke er indregnet som udbytte til ejerne af virksomheden i regnskabsåret, og
► Udbytte til præferenceaktier, som ikke er indregnet i regnskabsåret
► Ikke regulerende begivenheder i henhold til IAS 10 Efterfølgende begivenheder relateret til klassifikation af gæld, som indtræffer efter regnskabsårets udløb og frem til offentliggørelse af årsregnskabet, hvilket bl.a. omfatter:
Refinansiering af lån
-
- Genopfyldelse af et brud på covenants relateret til et langfristet lån
32 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online