Kapitel 22 Indkomstskatter
Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til investeringsejen- domme, der måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40 Investeringsejendomme , er der en formodning om, at den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen vil blive genind- vundet ved salg (og ikke over tid). Formodningen om, at investeringsejendommen skal genindvin- des ved salg, gælder, medmindre et af følgende to kriterier er opfyldt:
IAS 12.51B-C
1. Investeringsejendommen er afskrivningsberettiget
2. Ejendommen indehaves som led i en forretningsmodel, hvis mål i al væsentlighed består i at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet investeringsejendommen over tid snarere end ved salg. Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til et ikke-afskrivnings- berettiget aktiv, der måles i overensstemmelse med omvurderingsmodellen i IAS 16 Materielle ak- tiver , skal målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af det ikke-af- skrivningsberettigede aktiv ved salg. For aktiver med en udefinerbar levetid har IFRS IC tidligere udtalt, at der skal foretages en konkret vurdering af, hvordan virksomheden forventer, at aktivet vil blive genindvundet. Det skal dermed ikke uden videre forudsættes, at aktivet vil blive genindvundet ved salg, selvom aktivet ikke er afskrivningsberettiget. Hvis koncernen ikke forventer, at aktivernes regnskabsmæssige værdi vil blive genindvundet ved realisation af selve aktivet, men at det er mest sandsynligt, at genindvinding vil ske ved at realisere aktierne i de virksomheder, som ejer aktiverne, er spørgsmålet, om denne genindvindingsmetode skal tages i betragtning ved koncernens indregning af de deraf følgende udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser. IFRS IC har tidligere offentliggjort, at deres holdning er, at man ikke uden videre kan gå ud fra, at genindvinding vil ske ved realisation af selve aktierne, men at der ved beregningen af udskudt skat skal tages højde for den skattemæssige effekt af realisation af selve det underliggende aktiv (dvs. indre midlertidige forskelle) og samtidig foretages hensættelse til udskudt skat vedrørende de mid- lertidige forskelle på selve aktierne (ydre midlertidige forskelle). Der er dermed sat en stopper for den praksis at undlade at foretage hensættelse til udskudt skat på investeringsejendomme organi- seret som selskaber med en enkelt aktivitet (den såkaldte "corporate-wrapper"-undtagelse).
IFRS IC – Agenda Decision – Udskudt skat baseres på ledelsens forventninger m.v.
IFRS IC offentliggjorde i juni 2020 en Agenda Decision vedrørende udskudt skat relateret til en investering i en dattervirksomhed. Forespørgslen omhandlede:
IFRS IC – Agenda Decision – Investeringer i datter- virksomheder
► En modervirksomhed, der har en overskudsgivende dattervirksomhed, som derved giver an- ledning til skattepligtige midlertidige forskelle relateret til ikke udloddet udbytte ► Modervirksomheden har vurderet, at undtagelsen i IAS 12.39(b) ikke finder anvendelse, da modervirksomheden forventer at modtage udbyttet inden for den nærmeste fremtid ► Modervirksomheden og dattervirksomheden har aktiviteter i en jurisdiktion, hvor overskud først beskattes i forbindelse med udlodning ► Udbytter beskattes med en skatteprocent på 20 %, medmindre overskuddet allerede er beskat- tet. Spøgmålet i forespørgslen var, om modervirksomheden skal indregne udskudt skat vedrørende de ikke udloddede midler i dattervirksomheden. IFRS IC var enige i, at undtagelsen i IAS 12.39(b), som tillader, at udskudt skat ikke indregnes for en investering i en dattervirksomhed, hvor der ikke forventes, at de midlertidige forskelle bliver udlignet indenfor den nærmeste fremtid, ikke finder anvendelse, da modervirksomheden forventede at modtage udbytte indenfor den nærmeste frem- tid.
326 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online