IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 23 Generelt om totalindkomstopgørelsen

Del 4 Specifikke forhold vedrørende totalindkomstopgørelsen 23 Generelt om totalindkomstopgørelsen 23.1 Indledning Totalindkomstopgørelsen består af en resultatopgørelse (profit or loss) og en opgørelse af anden total- indkomst (other comprehensive income), der enten kan præsenteres samlet som en totalindkomstopgø- relse eller som to særskilte opgørelser (resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst). Virksomheder, som vælger at bruge to opgørelser, skal først vise en resultatopgørelse og derefter en opgørelse af anden totalindkomst. Den sidstnævnte opgørelse skal begynde med årets resultat fra resul- tatopgørelsen og dernæst specificere posterne i anden totalindkomst. Totalindkomstopgørelsen består af alle ændringer i nettoaktiver (bortset fra kapitaltilførsel og udlodnin- ger og visse andre egenkapitalposteringer), der udgør virksomhedens finansielle performance, og tillæg- ger eller fratrækker anden totalindkomst, der er andre indtægter og omkostninger, som ikke bliver ind- regnet i resultatopgørelsen. Formålet med dette kapitel er at redegøre for de generelle krav til totalindkomstopgørelsen i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber , og gennemgå en række praktiske problemstillinger vedrørende to- talindkomstopgørelsen.

23.2 Totalindkomstopgørelsen

Totalindkomstopgørelsen består af en resultatopgørelse og en opgørelse af anden totalindkomst, der enten kan præsenteres som to særskilte opgørelser eller som en samlet opgørelse.

En samlet eller to særskilte opgørelser

Resultatopgørelsen præsenterer indtægter og omkostninger, der defineres i den regnskabsmæs- sige begrebsramme således:

Indtægter er stigninger i aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen, der ikke kan henføres til indskud fra ejerne af virksomheden.

Definition indtægter

Omkostninger er fald i aktiver eller stigninger i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen, der ikke kan henføres til udlodning eller uddeling til ejerne af virksomheden.

Definition omkostninger

For yderligere omtale af definitioner på årsregnskabets elementer henvises til kapitel 1 Den regnskabs- mæssige begrebsramme (Conceptual Framework) .

Opgørelsen af anden totalindkomst indeholder alle de indtægter og omkostninger, som ikke indgår i re- sultatopgørelsen, med undtagelse af transaktioner med ejere, fx kapitalforhøjelser og kapitalnedsættel- ser.

IAS 1 har ikke skemakrav til totalindkomstopgørelsen, men kræver i stedet specifikke poster, som skal indeholdes i opgørelserne, hvis de er væsentlige.

332 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online