Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
24 Omsætning fra kontrakter med kunder 24.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at redegøre for principperne i IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder , som regulerer den regnskabsmæssige behandling af omsætning fra kontrakter med kunder. IFRS 15 introducerer en overordnet indregningsmodel, som gælder på tværs af virksomheder, brancher og geografiske områder. Standarden opstiller rammerne for indregning og måling af ind- tægter fra kontrakter med kunder og er baseret på et grundprincip om, at virksomheder skal ind- regne indtægter på en sådan måde, at tidspunktet for indregning af det forventede vederlag af- spejler overdragelsen af varer eller tjenesteydelser til kunden. Dette princip er udtrykt i en femtrinsmodel. IFRS 15 er principbaseret, men indeholder langt flere eksempler og vejledninger end andre IFRS- standarder. Eksemplerne er imidlertid ofte forenklede sammenlignet med den praktiske virkelig- hed, og anvendelsen af IFRS 15 vil derfor i vid udstrækning kræve udøvelse af skøn. Udover prin- cipper for indregning og måling indeholder standarden også omfattende krav til noteoplysninger samt krav til præsentation.
24.2 Anvendelsesområde
IFRS 15 gælder som udgangspunkt for alle kontrakter mellem en virksomhed og kunder om levering af varer eller tjenesteydelser, så længe leverancen sker som led i virksomhedens almindelige drift. Enkelte typer af kontrakter er specifikt undtaget fra anvendelsesområdet:
Uden for anvendelses- området
Leasingaftaler (IFRS 16 Leasing )
►
► Forsikringskontrakter (IFRS 4/IFRS 17 Forsikringskontrakter )
► Finansielle instrumenter og andre kontraktlige rettigheder eller forpligtelser, herunder rente- og udbytteindtægter (IFRS 9 Finansielle Instrumenter , IFRS 10 Koncernregnskaber , IFRS 11 Joint Arrangements , IAS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures ) ► Ikke-monetære udvekslinger mellem virksomheder som forberedelse af salg til kunder eller potentielle kunder. Det er udelukkende virksomhedens transaktioner med kunder, som falder ind under standardens anvendelsesområde. Dermed skal en virksomhed evaluere sin relation med kontraktmodparten for at fastslå, om der foreligger et kunde- eller et leverandørforhold.
En kunde er defineret som en part, der har indgået aftale med en virksomhed om mod vederlag at overtage varer eller tjenesteydelser, som er et resultat af virksomhedens ordinære drift.
Definition af kunde
Normalt vil det være relativt uproblematisk at identificere en kunde eller et kundeforhold. Der findes dog aftaler, som omfatter mange modparter, og i enkelte typer samarbejdsprojekter og til- bagekøbsaftaler kan det være svært, og derfor behæftet med skøn, at foretage en afgrænsning, og vurdering af, om kontraktforholdet falder ind under anvendelsesområdet af IFRS 15.
Der kan desuden være tilfælde, hvor en kontrakt kun delvist falder ind under anvendelsesområdet for IFRS 15. Standarden foreskriver, at virksomhederne i sådanne situationer skal adskille
IFRS 15.7
336 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online