IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder

► Kontrakten har forretningsmæssigt indhold

► Det er sandsynligt, at virksomheden vil og kan inddrive vederlaget fra kunden.

Kriterierne vurderes ved kontraktens indgåelse, og medmindre der senere opstår omstændigheder, som tilsiger, at kontraktforholdet er afsluttet eller ændret, revurderes ovenstående kriterier ikke.

Da der stilles krav om, at rettigheder og forpligtelser i henhold til kontrakten kan håndhæves, skal modparten have accepteret vilkårene i aftalen. Et tilbud fremsat af en virksomhed til andre kan dermed ikke anses for at være en kundekontrakt, selv i tilfælde hvor tilbuddet er juridisk bindende for virksomheden. Kontraktens form, hvad enten den er skriftlig, mundtlig eller implicit, er under- ordnet, og vil ikke i sig selv have nogen betydning for at fastslå, om parterne har godkendt kon- trakten. Virksomhederne skal vurdere alle relevante forhold, der gælder for aftalen. Ud over at kontrakten skal være godkendt af parterne, skal virksomheden også være i stand til at påvise, at alle parter er forpligtet til at opfylde deres respektive forpligtelser. Det vil sige, at virksomheden skal være forpligtet til at levere varer eller tjenesteydelser, og kunden skal være forpligtet til at betale her- for. Eventuelle muligheder for at opsige aftalen vil derfor være af stor betydning for, om definiti- onen på en kontrakt i standarden er opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at en kontrakt mellem to parter, som i sin helhed ikke er opfyldt, ikke vil være at betragte som en kundekontrakt, hvis begge parter har en ensidig ret til at ophæve kontrakten vederlagsfrit. Kriteriet om, at parternes respektive rettigheder i kontrakten skal kunne identificeres, medfører, at virksomheden skal kunne fastslå, hvilke varer eller tjenesteydelser der skal leveres. Yderligere er der også et krav om, at betalingsvilkårene skal være fastlagt. Det betyder imidlertid ikke, at transaktionsprisen skal være fast, eller at den skal specificeres i kontrakten med kunden. Kriteriet anses for at være opfyldt, hvis der foreligger en ret til betaling, som kan håndhæves, og kontrakten indeholder tilstrækkelig med information til, at transaktionsprisen kan skønnes. Kriteriet om, at kontrakten skal have forretningsmæssigt indhold, er medtaget for at forhindre, at virksomheder kunstigt puster deres indtægter op. Forretningsmæssigt indhold indebærer, at kon- trakten som minimum skal være forretningsmæssigt begrundet og påføre virksomheden en risiko. En sådan vurdering vil altid være skønsmæssig. En kontrakt, som ikke har forretningsmæssigt ind- hold, vil ikke være omfattet af IFRS 15. Det sidste kriterie er, at det skal være sandsynligt, at virksomheden vil modtage et salgsvederlag fra kunden. Det indebærer, at der ved kontraktens indgåelse skal foretages en vurdering af kun- dens kreditrisiko, hvor der skal tages hensyn til kundens evne til og hensigt om at betale vederla- get, når det forfalder til betaling. Dette skal sikre, at en virksomhed ikke kan indregne omsætning, hvis det ikke er sandsynligt, at virksomheden vil modtage vederlaget. Det er i denne sammenhæng vigtigt at bemærke, at kreditrisikoen skal vurderes i tilknytning til det beløb, virksomheden for- venter at modtage, som ikke nødvendigvis er det i kontrakten fastsatte beløb. Fx kan transaktions- prisen i en kontrakt afvige fra det aftalte beløb som følge af, at virksomheden forventer at give et prisnedslag. En delvis betaling kan dermed være tilstrækkelig til at fastslå, at definitionen på en kundekontrakt er opfyldt. Af den årsag skal virksomheden i visse tilfælde fastsætte transaktions- prisen, før der foretages vurdering af kreditrisikoen. I praksis vil det sandsynligvis i mange tilfælde være vanskeligt at vurdere, om årsagen til, at det forventede vederlag er lavere end det i kontrak- ten fastsatte beløb, udgør et prisnedslag eller et tabselement. Prisnedslag præsenteres som en reduktion af nettoomsætningen, mens tab som følge af lavere forventninger grundet kreditrisiko skal præsenteres som en omkostning. Delbetalinger udgør en særlig udfordring, da manglende betaling både kan anses for at være et implicit prisnedslag, men også kan repræsentere en mulig nedskrivning.

Opsigelses- optioner kan være afgørende

Identifikation af rettigheder og forpligtelser

Forretnings- mæssigt indhold

Sandsynligt at vederlaget modtages

338 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online