Kapitel 2 Præsentation af årsregnskaber
2.8.2 Yderligere krav efter årsregnskabsloven
Anvendelse af IFRS i Danmark er reguleret i årsregnskabslovens § 137, og Erhvervsstyrelsen er i henhold til § 137, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af IFRS-forordningen i Danmark. Denne bemyndigelse er udnyttet ved IFRS-bekendtgørelsen. IFRS- bekendtgørelsen fastsætter hvilke yderligere oplysnings- og notekrav i årsregnskabsloven, som en virksomhed, der aflægger årsrapport efter IFRS, skal følge. De danske særkrav er yderligere ud- dybet i kapitel 36 Danske særkrav til IFRS årsrapporter . De yderligere oplysnings- og notekrav afhænger af hvilken regnskabsklasse, som virksomheden aflægger årsrapport efter, og kan eksem- pelvis omfatte:
IFRS- Bekendt- gørelsen
► Oplysninger om gennemsnitligt antal ansatte
Oplysninger om ledelsesvederlag
►
Oplysninger om revisorhonorar
►
► Oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser til ledelsesmedlemmer og nærtstående til disse ► Oplysninger om navn, hjemsted og ejerandel i dattervirksomheder, kapitalinteresser og asso- cierede virksomheder
Oplysninger om storaktionærer
►
Oplysninger om egne kapitalandele.
►
For en uddybning af, hvilke krav til oplysninger der er krævet, henvises til IFRS-bekendtgørelsens bestemmelser. Det er værd at bemærke, at krav til yderligere oplysninger i årsregnskabsloven ikke følger det samme væsentlighedsprincip som under IFRS. Dermed må IFRS-rapporterende virksom- heder give oplysninger om forhold, som ellers ville være vurderet som uvæsentlige. De yderligere oplysningskrav vil være delvist overlappende med oplysningskrav efter IFRS. For eksempel kræver både IAS 24.17 og årsregnskabslovens § 98 b oplysninger om ledelsesvederlag, men kravene er forskellige i forhold til detaljeringsgrad, men også i forhold til personer omfattet af definitionen af ledelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på IAS 1.38 som uden undtagelse kræver sammenligningstal for tidligere perioder inkluderet i årsregnskabet. Dette gælder både information ud over det som kræves af IFRS og som inkluderes på frivilligt grundlag, og information som inkluderes som følge af nationale særkrav. 2.8.3 Klimarelaterede forhold og deres potentielle indvirkning på årsrapporten IASB udgav i november 2020 uddannelsesmateriale vedrørende indvirkningen af klimarelaterede forhold på årsregnskaber. Uddannelsesmaterialet bygger videre på en artikel om samme emne, som blev udgivet i november 2019 af et bestyrelsesmedlem i IASB. Emnet er yderst relevant, da klimarelaterede forhold i de senere år fået større interesse fra investorer og øvrige regnskabsbru- gere. I takt med den stigende interesse er formålet med uddannelsesmaterialet at gøre regnskabs- aflæggere opmærksomme på de eksisterende krav på tværs af IFRS-standarder, som selvom de ikke nævner klimarelaterede forhold eksplicit, adresserer oplysninger om risici, som kan have en væsentlige indflydelse på årsregnskabet, på et mere generelt niveau. Oplysninger er væsentlige, hvis en udeladelse eller hvis de finansielle oplysninger er forkerte eller skjulte, og dette med rimelighed kan forventes at påvirke de primære regnskabsbrugeres beslut- ninger, som træffes på baggrund af årsregnskabet. Oplysninger om klimarelaterede forhold kan fx omfatte information om, hvordan ledelsen i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet har vurderet, om klimarelaterede forhold har en væsentlig indvirkning på regnskabsmæssige vurderin- ger og skøn.
34 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online