IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder

► En eller flere af varerne eller tjenesteydelserne bliver væsentligt ændret eller tilpasset til en anden vare eller tjenesteydelse, som skal leveres i henhold til kontrakten.

► Varer eller tjenesteydelser er afhængige af eller indbyrdes forbundet med hinanden.

Serier af tilsvarende varer eller tjenesteydelser af særskilt karakter, og som overdrages til kunden efter et sammenfaldende mønster, skal sammenlægges og regnskabsmæssigt behandles som én leveringsforpligtelse. En sådan porteføljebetragtning kan kun anvendes, hvis de individuelle leve- ringsforpligtelser, der lægges sammen, opfyldes over tid og kan periodiseres efter samme model.

Eksempel på varer og tjenesteydelser, som ikke er af særskilt karakter – væsentlig integrationsydelse

En entreprenør indgår en kontrakt med en kunde om at bygge et hospital. Entreprenøren er ansvarlig for den overordnede projektstyring og identificerer forskellige varer og tjenesteydel- ser, som de lover kunden i henhold til kontrakten, herunder projektering, rydning af grunden, fundament, indkøb, opførelse af bygningen, rørlægning og elektriske installationer, installation af udstyr og færdiggørelse. De nævnte varer og tjenesteydelser kan være af særskilt karakter i henhold til IFRS 15.27(a). Det vil sige, at kunden kan drage fordel af varerne og tjenesteydelserne enten alene eller sam- men med andre umiddelbart tilgængelige ressourcer. Dette kan dokumenteres ved, at virksom- heden, eller dens konkurrenter, regelmæssigt sælger disse varer og tjenesteydelser særskilt til kunder. Derudover kan kunden også opnå økonomiske fordele ved de individuelle varer og tje- nesteydelser ved at anvende, forbruge, sælge eller beholde dem. Til trods for ovennævnte er leverancen af varerne og tjenesteydelserne ikke af særskilt karakter i henhold til IFRS 15.27(b). Denne vurdering er baseret på faktorerne i IFRS 15.29. Årsagen er, at virksomheden leverer en væsentlig ydelse i form af at integrere alle varer og tjenesteydelser (inputfaktorerne) i hospitalet (det samlede resultat), som er det, kunden har bestilt. Da ikke begge kriterier i IFRS 15.27 er opfyldt, er varerne og tjenesteydelserne ikke af særskilt karakter. Entreprenøren behandler alle varerne og tjenesteydelserne i kontrakten regnskabs- mæssigt som én samlet leveringsforpligtelse.

Eksempel på varer og tjenesteydelser af særskilt karakter

En programudvikler indgår en kontrakt med en kunde om salg af en softwarelicens. Virksomhe- den skal også foretage installation samt efter behov levere softwareopdateringer og teknisk support både online og telefonisk i en periode på to år. Virksomheden sælger licensen, installa- tionsydelsen og den tekniske support særskilt. Installationsydelsen udføres rutinemæssigt af andre virksomheder og ændrer ikke softwaren væsentligt. Softwaren forbliver funktionel uden opdateringer og teknisk support. Virksomheden identificerer først de varer og tjenesteydelser, den har lovet kunden, for at kunne identificere de forskellige leveringsforpligtelser. I den forbindelse observerer virksomheden, at softwarelicensen leveres før de andre varer og tjenesteydelser og forbliver funktionel uden op- dateringer og support. Kunden kan drage fordel af opdateringerne sammen med softwareli- censen, som overføres ved starten af kontrakten. Derfor konkluderer virksomheden, at kunden kan drage fordel af varerne og tjenesteydelserne enten alene eller sammen med andre umiddel- bart tilgængelige ressourcer. Kriteriet i IFRS 15.27(a) er opfyldt.

Virksomheden vurderer også principperne og faktorerne i IFRS 15.29 og fastslår, at tilsagnet om at levere hver enkelt vare og tjenesteydelse til kunden kan identificeres særskilt fra hvert af

EY | IFRS og danske årsrapporter | 345

Made with FlippingBook - Share PDF online