Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
En principal indregner omsætning med et beløb svarende til bruttovederlaget, mens en agent kun skal indtægtsføre nettovederlaget, altså provisionen for formidlingsydelsen.
Vurderingen af, om en virksomhed er en principal eller en agent, er ofte kompliceret og skøns- mæssig og afhænger af arten af den underliggende leveringsforpligtelse. Derfor skal virksomheden identificere hvilke specifikke varer og tjenesteydelser, der bliver leveret af andre parter, og vur- dere om virksomheden har kontrol over disse før de overføres til kunden. I de tilfælde, hvor virk- somheden har kontrol over varen, inden den overdrages til kunden, kan dette være en indikator på, at virksomheden bærer en lagerrisiko og derved er principal i transaktionen, medmindre kon- trollen over varen kun opstår kort forinden overdragelse til kunden, fx hvis virksomheden har ind- gået en bindende aftale med kunden om levering af varen, og derefter opnår kontrol over varen, inden den overdrages til kunden. I dette tilfælde er der ikke substans i den lagerrisiko, som virk- somheden har påtaget sig, da der allerede er indgået bindende aftale om videreoverdragelse af risikoen.
IFRS 15.B34A, B35, B35A
Når en anden part er involveret i levering af varer eller tjenesteydelser til en kunde, vil virksom- heden der er principal ofte have kontrol over en af de følgende:
► Varen eller et andet aktiv fra den anden part, som det overfører til kunden
► Retten til en tjenesteydelse som udføres af en anden part, men som virksomheden har retten til at dirigere og tilbyde til kunden ► Varen eller tjenesteydelsen fra en anden part, som virksomheden sammensætter med andre varer eller tjenesteydelser for at tilbyde en sammensat varer eller tjenesteydelse til kunden.
Følgende forhold anses som indikatorer for, at en virksomhed optræder som principal:
IFRS 15.B37 Kriterier for principal
► Virksomheden er hovedansvarlig for at opfylde løftet om at levere den specificerede vare eller tjenesteydelse. Dette omfatter typisk et ansvar for, at varen eller tjenesteydelsen godkendes af kunden. ► Virksomheden har en lagerrisiko, før eller efter at varen eller tjenesteydelsen er overdraget til kunden. Varelagerrisiko efter overdragelse kan eksempelvis skyldes, at kunden har retur- ret.
► Virksomheden kan fastsætte prisen på varen eller tjenesteydelsen.
Principal-agent-betragtningerne i IFRS 15 er udledt af definitionen på en leveringsforpligtelse, og standarden fokuserer på, hvem der kontrollerer varen eller tjenesteydelsen.
Konsignationsaftaler
Nogle virksomheder overdrager dele af deres varebeholdninger til en anden part som led i en kon- signationsaftale, herunder distributører og forhandlere. Dette kan skyldes et ønske om at flytte varerne tættere på kunden for på den måde at effektivisere distributionen. Overdragelsen til den anden part sker, uden at der gennemføres en salgstransaktion, og den anden part ejer dermed ikke de varer, som markedsføres. Virksomheder, som indgår konsignationsaftaler, skal vurdere deres leveringsforpligtelser for at sikre, at alle varer og tjenesteydelser, som leveres til en distributør eller til en slutkunde, bliver identificeret. Følgende forhold anses som indikatorer på, at der er tale om en konsignationsaftale:
IFRS 15.B78 Konsignation saftaler
► Virksomheden har kontrol over produktet, indtil en bestemt begivenhed indtræffer, fx salget af produktet til en af distributørens kunder, eller indtil en bestemt periode udløber.
► Virksomheden kan kræve produktet returneret eller overdrage produktet til tredjepart.
► Distributøren har ikke en ubetinget pligt til at betale for produktet, selv om det kan kræves, at der betales et depositum.
Listen over indikatorer er ikke udtømmende. Den endelige vurdering afhænger af, om virksomhe- den ved leveringen af et produkt har afgivet kontrollen over varen.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 347
Made with FlippingBook - Share PDF online