Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
Optioner på at erhverve yderligere varer eller tjenesteydelser
Salgskontrakter kan indeholde optioner, som giver kunden en option på at erhverve yderligere varer eller tjenesteydelser. I de tilfælde, hvor optioner på at erhverve yderligere varer eller tjene- steydelser indeholder en rabat, kan der være tale om en særskilt leveringsforpligtelse, hvis optio- nen har substans. En option har substans, hvis der er tilknyttet en rabat, som kunden ikke ville have modtaget uden at indgå den oprindelige kontrakten med virksomheden. Hvis kunden får en rabat, som ligger inden for de rabatter, som virksomheden normalt yder til sine kunder uden eksi- sterende aftaler, har optionen derimod ikke substans. Formålet med dette krav er at identificere kundeoptioner, som kunden i realiteten (ofte implicit) betaler for som en del af transaktionsprisen, hvorved der bliver krav om identifikation heraf og allokering af en del af transaktionsprisen hertil.
IFRS 15.B39 Optioner på
yderligere varer eller tjeneste- ydelser
Kontraktvilkårene skal evalueres nøje for at kunne skelne mellem optionselementer og almindelige tilbud, og vurderingerne vil normalt i vid udstrækning kræve udøvelse af skøn.
Eksempel på optionselementer som ikke udgør en købsoption med sub- stans
En virksomhed i telekommunikationsbranchen indgår en kontrakt med en kunde om at levere en mobiltelefon og et månedligt abonnement i to år. Abonnementet omfatter op til 1.000 minutters taletid og 1.500 SMS-beskeder om måneden til en fast månedlig pris. I kontrakten anføres prisen for eventuelle taleminutter eller SMS-beskeder ud over det, som er omfattet af abonnementet, som kunden kan vælge at købe i en hvilken som helst måned, og prisen svarer til den normale salgspris for disse tjenesteydelser. Virksomheden vurderer, at tilsagnet om at levere en mobiltelefon og et månedligt abonnement er særskilte leveringsforpligtelser. Dette skyldes, at kunden kan drage fordel af mobiltelefonen og abonnementstjenesten alene eller sammen med andre ressourcer, som er umiddelbart til- gængelige for kunden i henhold til kriteriet i IFRS 15.27(a). Derudover kan mobiltelefonen og abonnementet identificeres separat fra hinanden i overensstemmelse med kriteriet i IFRS 15.27(b) (baseret på en vurdering af faktorerne i IFRS 15.29). Virksomheden vurderer, at optionen på at erhverve yderligere taletidsminutter eller SMS-beske- der ikke udgør en købsoption med substans, som kunden ikke ville have fået, hvis kontrakten ikke var indgået (IFRS 15.B41). Grunden hertil er, at prisen på de yderligere taletidsminutter og SMS-beskeder svarer til den normale salgspris for disse tjenesteydelser. Da optionen på at er- hverve yderligere taletidsminutter og SMS-beskeder ikke udgør en købsoption med substans, fastslår virksomheden, at det ikke er en leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten. Som følge heraf allokeres ingen del af transaktionsprisen til optionen på at erhverve yderligere taletidsmi- nutter eller SMS-beskeder. Virksomheden indtægtsfører eventuelle yderligere taletidsminutter eller SMS-beskeder, hvis og når virksomheden leverer disse tjenesteydelser.
Garantiordninger
Garantiordninger er ofte inkluderet i kontrakter, som omfatter salg af varer eller tjenesteydelser, hvad enten ordningen er eksplicit aftalt eller fremkommer implicit som led i virksomhedens almin- delige forretningspraksis. Garantiordninger kan prissættes som en del af salget af en vare eller tjenesteydelse og dermed indgå i transaktionsprisen, eller de kan prissættes som en særskilt ydelse. IFRS 15 identificerer to typer garantiordninger. Den første type er garantiordninger, som er en tjeneste, der ydes til kunden i tillæg til leverancen af et produkt eller specifikationerne i en kontrakt. Denne type ordning er defineret som "service- type warranties".
IFRS 15.B31 Garantier – servicetype eller assurance- type
348 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online