Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
Væsentlige finansieringselementer
Når en virksomhed modtager et forskud, eller når den har ydet kunden kredit, indeholder transak- tionen et element af finansiering. IFRS 15 foreskriver, at der ved fastsættelsen af transaktionspri- sen skal justeres for eventuelle væsentlige finansieringselementer. Dette medfører, at transakti- onsprisen tager hensyn til den tidsmæssige værdi af penge, og at opløsningseffekten vises som renteindtægter eller -omkostninger. Et væsentligt finansieringselement kan være udtrykkeligt an- ført i kontrakten eller følge implicit af de aftalte betalingsvilkår. Den diskonteringssats, der skal anvendes, er den samme, som ville gælde, hvis virksomheden havde indgået en særskilt finansie- ringstransaktion med kunden. Satsen skal afspejle modpartens kreditværdighed, og det er ikke muligt ukritisk at anvende en kontraktligt fastsat sats mellem parterne. Diskonteringssatsen må ikke opdateres i efterfølgende perioder. I resultatopgørelsen skal finansieringskomponenten præsenteres særskilt fra den omsætning, som indregnes fra kontrakten. Det medfører, at virksomheden ved opfyldelsen af en leveringsforplig- telse indregner nutidsværdien af vederlaget som omsætning. Finansieringskomponenten indregnes som renteindtægt (renteomkostning hvis kunden betaler forud) over finansieringsperioden ved brug af den effektive rentemetode i henhold til IFRS 9 Finansielle Instrumenter . Renteindtægter kan kun præsenteres som omsætning i de tilfælde, hvor renteindtægterne repræsenterer indtæg- ter fra virksomhedens almindelige drift som fx en bank eller andre kreditinstitutioner.
IFRS 15.60 Væsentlig finansierings- komponent
Standarden anfører enkelte undtagelser fra ovenstående. Virksomheder kan eksempelvis se bort fra finansieringskomponenten, hvis perioden mellem betalingstidspunktet og overdragelsen af va- rer og tjenesteydelser ikke overstiger et år.
Lempelse for indregning
Det er uklart, om virkningerne af finansieringskomponenten kun skal allokeres til de leveringsfor- pligtelser, som den er direkte relateret til. Virksomheden skal dermed foretage en konkret vurde- ring af, hvordan modtagne vederlag skal allokeres på de forskellige leveringsforpligtelser i kon- trakten. Allokeringen kan påvirke vurderingen af, om perioden mellem betalingstidspunktet og overdragelsen af varer og tjenesteydelser overstiger et år eller ikke. Virksomheder skal se bort fra finansieringskomponenten, hvis den ikke er væsentlig i forhold til kontrakten som helhed. Sådanne vurderinger vil i høj grad være baseret på skøn, og virksomheden skal tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder. I de tilfælde, hvor kunden forudbetaler varerne eller tjenesteydelserne og selv bestemmer tids- punktet for overdragelsen af varerne eller tjenesteydelserne, vil kontrakten normalt ikke anses for at indeholde et væsentligt finansieringselement. Det samme vil være tilfældet, hvis en væsentlig del af vederlaget er variabelt og påvirkes af, om en fremtidig begivenhed, som hverken kunden eller virksomheden har kontrol over, indtræffer eller ikke. Det kan også tænkes, at forskellen mel- lem det aftalte vederlag og kontantsalgsprisen skyldes andre forhold end finansiering. For eksem- pel vil en kontrakt, som indeholder en bestemmelse om at tilbageholde betaling, hvis virksomheden eller kunden ikke opfylder sin del af aftalen, normalt ikke udgøre et væsentligt finansieringsele- ment. Fastsættelsen af diskonteringssatsen kan medføre nogle udfordringer, da langt de fleste virksom- heder ikke har erfaring med værdiansættelsen af særskilte finansieringstransaktioner. Mange virk- somheder foretager imidlertid en eller anden form for kreditvurdering, før de inkluderer finansie- ringskomponenter i salgstransaktioner, hvilket medfører, at de normalt har oplysninger om kun- dens kreditværdighed.
Ikke-kontante vederlag
Betaling fra kunden kan, udover kontanter, også ske i form af andre varer eller tjenesteydelser, eller andre ikke-kontante vederlag. Når en virksomhed modtager eller forventer at modtage afreg- ning i andet end kontanter, skal virksomheden foretage et skøn over dagsværdien af vederlaget i henhold til IFRS 13 Dagsværdimåling . Hvis dagsværdien ikke kan beregnes på en pålidelig måde, skal den fastsættes indirekte med henvisning til stand alone-salgsprisen for de varer eller
IFRS 15.66 Ikke-kontante vederlag
354 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online