Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
Virksomheden har en forward eller en call-option
Når en virksomhed har en ubetinget forpligtelse eller ret til at tilbagekøbe et aktiv, har kunden ikke overtaget kontrollen over aktivet. Dette begrundes med, at kunden i disse tilfælde ikke vil kunne anvise brugen af og opnå så godt som alle resterende fordele af aktivet, selv om kunden kan være i fysisk besiddelse af aktivet. Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle kontrakten som følger (IFRS 15.B66): ► Som en leasingkontrakt, hvor virksomheden er leasinggiver i henhold til IFRS 16 Leasing , hvis virksomheden kan eller skal tilbagekøbe aktivet for et beløb, der er mindre end den oprindelige salgspris for aktivet ► Som en finansieringskontrakt, hvis virksomheden kan eller skal tilbagekøbe aktivet for et be- løb, der svarer til eller er større end den oprindelige salgspris for aktivet. Hvis en transaktion anses for at være en finansieringstransaktion, skal den sælgende virksomhed fortsat indregne aktivet. Vederlaget fra kunden vil blive indregnet som en finansiel forpligtelse. Forskellen mellem det fra kunden modtagne vederlag og det vederlag, virksomheden forventer at betale i fremtiden, udgør finansieringsomkostninger, som indregnes over finansieringsperioden. Hvis optionen ikke udnyttes, vil virksomheden ophøre med at indregne forpligtelsen og indregne omsætning på dette tidspunkt. IFRS 15 kræver, at en virksomhed vurderer tilbagekøbsaftaler sammen med den oprindelige aftale, når de er koblet sammen på en sådan måde, at det økonomiske indhold ikke kan forstås uden at betragte hele transaktionen samlet. Ligeledes kræves det, at der skelnes mellem tilbagekøbsafta- ler, som egentlig er leasingkontrakter eller finansieringsaftaler. Standarden behandler forwards og call-optioner ens i den forstand, at der ikke tages hensyn til sandsynligheden for, at en option udnyttes. I enkelte transaktioner kan virksomheden have en ubetinget ret til at tilbagekøbe et pro- dukt for et beløb, som svarer til salgssummen. Sådanne optioner kan fx fungere som en beskyt- tende ret knyttet til et varemærke, men sælger vil kun i meget sjældne tilfælde faktisk udnytte optionen. IFRS 15 kræver dog, at transaktionen behandles som en finansieringstransaktion. Vejledningen indeholder endvidere ingen angivelse af, hvordan en virksomhed skal forholde sig til optioner, hvor udnyttelseskursen svarer til dagsværdien på udnyttelsestidspunktet, og heller ikke til optioner, som er betinget af en eller flere fremtidige hændelser. Sådanne ikke usædvanlige af- talestrukturer skal derfor løses med udgangspunkt i det underliggende princip om overdragelse af kontrol og et ikke ubetydeligt element af skøn.
IFRS 15.B66 Tilbagekøbs- pligt eller ret
Finansierings- transaktion
Eksempel på tilbagekøbsaftaler – call-option (finansiering)
En virksomhed indgår en kontrakt med en kunde om salg af et aktiv. Kontrakten indgås den 1. januar 20#1. Salgsprisen lyder på 1 mio. DKK.
Kontrakten indeholder en call-option, som giver virksomheden ret til at tilbagekøbe aktivet for 1,1 mio. DKK pr. 31. december 20#1 eller tidligere.
Ved kontraktens indgåelse den 1. januar 20#1 anses kontrollen ikke for at være overdraget til kunden. Det skyldes, at sælger har en ret til at tilbagekøbe aktivet. Dermed behandles denne transaktion som en finansieringstransaktion hos virksomheden, da prisen for tilbagekøb er hø- jere end den oprindelige salgspris. I henhold til IFRS 15.B68 bibeholder virksomheden aktivet i balancen, og indregner den modtagne betaling på 1 mio. DKK som en forpligtelse. Differencen mellem salgsprisen (1 mio. DKK) og prisen for tilbagekøb (1,1 mio. DKK) indregnes som en ren- teudgift og forhøjer dermed forpligtelsen. Den 31. december 20#1 har virksomheden ikke udnyttet optionen. Kontrollen kan nu anses for at være overdraget. Forpligtelsen fjernes fra balancen, og der indregnes 1,1 mio. DKK som om- sætning.
368 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online