Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder
Kunden har en put-option
Hvis kunden har mulighed for at kræve, at virksomheden tilbagekøber aktivet til en lavere pris end aktivets oprindelige salgspris, skal virksomheden ved indgåelsen af den oprindelige kontrakt tage hensyn til, hvorvidt kunden har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte denne option. Denne vurdering afgør, hvorvidt kunden har kontrol over varen, og om transaktionen regnskabs- mæssigt skal behandles som en leasingkontrakt eller som et salg med returret. Virksomheden skal vurdere alle relevante forhold og omstændigheder, herunder forholdet mellem tilbagekøbsprisen og den forventede dagsværdi på tidspunktet for tilbagekøbet. Standarden fore- skriver, at det skal lægges til grund, at kunden vil udnytte optionen, hvis denne har et væsentligt økonomisk incitament dertil. I disse tilfælde vil virksomheden regnskabsmæssigt behandle kontrak- ten som en leasingkontrakt, da kunden i realiteten betaler for en ret til at anvende aktivet i en given periode. Dette gælder imidlertid ikke, hvis kontrakten er en del af en salgs- og tilbagekøbs- aftale, som regnskabsmæssigt i stedet vil blive behandlet som en finansieringsaftale. Hvis kunden ikke har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte optionen, behandles transaktionen regn- skabsmæssigt som et salg med en returret. Hvis kunden har ret til at kræve, at virksomheden til- bagekøber aktivet til en pris, som svarer til eller er højere end den oprindelige salgspris, og tilba- gekøbsprisen er højere end den forventede markedspris, er ordningen i realiteten en finansierings- ordning.
IFRS 15.B70
Eksempel på tilbagekøbsaftaler – put-option (leasing)
En virksomhed indgår en kontrakt med en kunde om salg af et aktiv. Kontrakten indgås den 1. januar 20#1. Salgsprisen lyder på 1 mio. DKK.
I stedet for en call-option som i forrige eksempel indeholder kontrakten nu en put-option. Denne option kræver, at virksomheden tilbagekøber aktivet for 900.000 DKK, hvis kunden kræver det pr. 31. december 20#1 eller tidligere. Dagsværdien forventes at udgøre 750.000 DKK pr. 31. december 20#1. Ved kontraktens indgåelse vurderer virksomheden, om kunden har et incitament til at benytte sig af optionen for at finde ud af, hvordan aktivet skal behandles ved overdragelsen til kunden (jf. IFRS 15.B70-76). Virksomheden konkluderer, at kunden har et væsentligt økonomisk incita- ment til at udnytte optionen, da tilbagekøbsprisen er væsentligt højere end den anslåede dags- værdi. Det medfører, at kontrollen ikke anses for at være overdraget til kunden.
I overensstemmelse med IFRS 15.B70-71 behandles kontrakten som en leasingkontrakt i hen- hold til IFRS 16.
Salg med restværdigaranti En virksomhed kan sælge et aktiv, fx udstyr, og samtidig garantere, at kunden vil modtage et mi- nimumsbeløb, når kunden afhænder aktivet. IFRS 15 afskærer generelt virksomhederne fra regn- skabsmæssigt at behandle sådanne transaktioner som salg og anfører, at transaktioner, som om- fatter garantier om restværdier, i stedet skal behandles som leasingkontrakter. Transaktionen kan dog alligevel behandles regnskabsmæssigt som et salg, hvis reglerne om tilba- gekøbsaftaler kommer i anvendelse. Fx kan der opnås en restværdigaranti ved, at kunden har en put-option. Virksomheden skal i sådanne tilfælde anvende vejledningen i IFRS 15 for at afgøre, om restværdigarantien forhindrer kunden i at opnå kontrol over aktivet. Virksomheden skal vurdere, om kunden har et væsentligt økonomisk incitament til at udnytte put-optionen, og hvis den konklu- derer, at kunden ikke har et sådant incitament, skal transaktionen regnskabsmæssigt behandles som et salg. I modsat fald behandles transaktionen regnskabsmæssigt som anført ovenfor som en leasingkontrakt.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 369
Made with FlippingBook - Share PDF online