IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder

Eksempel på kontraktomkostninger – Omkostninger forbundet med opnå- else af en kontrakt

En konsulentvirksomhed vinder et udbud om levering af konsulentydelser til en ny kunde. Virk- somheden har afholdt følgende omkostninger ved kontraktens indgåelse:

Typer af omkostninger Eksterne juridiske omkostninger for due diligence

15.000 25.000 10.000 50.000

Rejseomkostninger til levering af tilbuddet

Provision til sælgere

Totale omkostninger

I henhold til IFRS 15.91 indregner virksomheden provisionen til sælgerne på 10.000 som et aktiv i balancen. Det skyldes, at man forventer at genindvinde disse omkostninger via honoraret fra kunden. Virksomheden betaler også årlige bonusser til salgslederne baseret på salg i løbet af året, men disse bonusser indregnes ikke som et aktiv, da omkostningerne ikke er "marginale" for kontrakten med kunden. Virksomheden vurderer desuden, at de eksterne juridiske omkostninger og rejseudgifterne ville skulle være afholdt uafhængigt af om kontrakten med kunden blev vundet eller ej. Disse omkost- ninger indregnes derfor ved afholdelsen i overensstemmelse med IFRS 15.93, medmindre de regnskabsmæssigt skal behandles i overensstemmelse med en anden IFRS-standard.

Omkostninger til opfyldelse af en kontrakt

IFRS 15 kræver, at omkostninger forbundet med opfyldelse af en kontrakt som udgangspunkt skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med vejledningen i andre IFRS-standarder, ek- sempelvis IAS 2 Varebeholdninger eller IAS 16 Materielle aktiver . Hvis den regnskabsmæssige be- handling ikke reguleres af nogen anden standard, kræver IFRS 15, at omkostninger forbundet med opfyldelsen af en kontrakt skal indregnes som et aktiv, hvis samtlige følgende kriterier er opfyldt: ► Omkostningerne kan direkte henføres til en kontrakt eller en forventet kontrakt, som virksom- heden specifikt kan identificere. Dette omfatter fx omkostninger vedrørende tjenesteydelser, som skal leveres i forbindelse med fornyelse af en gældende kontrakt, eller omkostninger i forbindelse med udformningen af et aktiv, som skal overdrages til kunden i henhold til en be- stemt kontrakt. ► Omkostningerne frembringer eller sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer i virksomheden, som anvendes til opfyldelse (eller fortsat opfyldelse) af leveringsforpligtelser i fremtiden.

IFRS 15.95 Omkostninger til at opfylde en kontrakt

Omkostningerne forventes genindvundet.

I henhold til IFRS 15 kan udgifterne indregnes, selvom kontrakten med kunden ikke er endeligt indgået. Standarden tillader derimod ikke, at omkostninger indregnes på en hvilken som helst po- tentiel fremtidig kontrakt, og det er et krav, at omkostningen kan henføres til en identificérbar kontrakt. I vurderingen af, hvilke omkostninger som opfylder definitionen, skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder. For at omkostningerne kan anses for at være genindvindelige, kræver standarden, at de eksplicit skal tilbagebetales, eller at de vil blive dækket ind via kontraktens avance. Hvis omkostningerne ikke opfylder de nævnte kriterier, skal de omkostningsføres ved afholdelsen. Det gælder også i tilfælde, hvor virksomheden ikke er i stand til at fastslå, om specifikke omkost- ninger relaterer sig til historiske eller fremtidige aktiviteter, og omkostningerne ikke kan indregnes efter andre standarder.

Det er især kriteriet om, at omkostningerne skal frembringe eller sikre en bedre udnyttelse af res- sourcer i virksomheden, som er krævende at opfylde. Det er bl.a. relevant for omkostninger til

EY | IFRS og danske årsrapporter | 371

Made with FlippingBook - Share PDF online