Kapitel 25 Offentlige tilskud
medarbejdere i en specifik periode, i nogle tilfælde vil kunne indregnes inden periodens udløb, hvis virksomheden kan dokumentere, at de med rimelig sikkerhed vil overholde betingelserne.
Efter indregning af et offentligt tilskud skal relaterede eventualforpligtelser eller eventualaktiver behandles efter reglerne i IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver .
Endvidere er den regnskabsmæssige behandling uafhængig af, i hvilken form tilskuddet modtages, fx kontant, ikke-monetære aktiver eller eftergivelse af et lån m.v.
25.3.2 Ikke-monetære tilskud
Offentlige tilskud, der modtages i form af ikke-monetære aktiver, fx en grund eller lignende, skal indregnes til aktivets dagsværdi eller den nominelle værdi af det ikke-monetære aktiv. Dette er et valg af regnskabspraksis, som skal anvendes konsistent. Standarden giver udtryk for, at dagsværdi er den normale tilgang ved måling af tilskud i ikke-monetære aktiver.
IAS 20.23
Ved estimering af dagsværdi anvendes reglerne i IFRS 13 Dagsværdimåling .
25.3.3 Eftergivelige lån
En offentlig myndighed kan yde et lån til en virksomhed, der vil blive eftergivet baseret på, at en række fremtidige betingelser opfyldes af virksomheden. Eftergivelige lån skal behandles som et offentligt tilskud, når der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden opfylder betingelserne for gældseftergivelsen. Indtil dette tidspunkt behandles lånet som en finansiel forpligtelse.
IAS 20.10 Eftergivelige lån
Det er centralt at være opmærksom på, at der kun er tale om et eftergiveligt lån, hvis en eventuel eftergivelse er ubetinget. Det vil sige, at der ikke kræves nogen anden form for afregning, som illustreret i nedenstående eksempler.
Eksempel på eftergivelige lån
Virksomhed A modtager medfinansiering af et udviklingsprojekt fra en offentlig myndighed. Det offentlige tilskud eftergives, hvis udviklingsprojektet ikke kommercialiseres. Hvis udviklingspro- jektet kommercialiseres, skal det offentlige tilskud tilbagebetales, ved at den offentlige myndig- hed får en andel af omsætningen fra det kommercialiserede produkt. I ovenstående scenarie skal det modtagne tilskud behandles i overensstemmelse med IAS 20, hvorved tilskuddet indledningsvist indregnes som en finansiel forpligtelse. På hver balancedag skal Virksomhed A vurdere, om der er rimelig sandsynlighed for, at produktet kommercialiseres. Hvis virksomheden vurderer, at projektet med rimelig sikkerhed ikke kommercialiseres, indreg- nes en andel eller hele tilskuddet som en indtægt i resultatopgørelsen.
Eksempel på lån, som ikke opfylder definitionen på eftergivelige lån
Virksomhed A modtager medfinansiering af et udviklingsprojekt fra en offentlig myndighed. Det offentlige tilskud eftergives, hvis Virksomhed A beslutter ikke at kommercialisere udviklingspro- jektet. I så fald skal rettighederne til udviklingsprojektet overdrages til den offentlige myndig- hed. I ovenstående scenarie opfylder tilskuddet ikke definitionen på et eftergiveligt lån, fordi gælds- eftergivelsen ikke er ubetinget. Det er en betingelse, at rettighederne til udviklingsprojektet skal overdrages til den offentlige myndighed i tilfælde af, at virksomheden beslutter ikke at
380 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online