Kapitel 26 Personaleydelser
ordninger. Der skal dermed ikke meget til for, at en pensionsordning betragtes som en ydelsesba- seret ordning.
Pensionsordninger, som regnskabsmæssigt klassificeres som ydelsesbaserede pensionsordninger, behandles regnskabsmæssigt efter "the Projected Unit Credit Method". Det indebærer, at der an- vendes en aktuarmæssig metode til at opgøre den fremtidige pensionsforpligtelse, som skal for- deles over optjeningsperioden. Det aktuelle regnskabsårs pensionsomkostning og renteudgifter (som opstår, fordi forpligtelsen er diskonteret) indregnes i resultatopgørelsen, mens aktuarmæs- sige genmålinger løbende indregnes i anden totalindkomst.
IAS 19.55-60 Ydelses- baserede pensions- ordninger
Eksempel på ordning med garanteret minimumsafkast
Virksomheden foretager pensionsindbetalinger til en ordning, der som udgangspunkt er en bi- dragsbaseret ordning, hvor pensionsydelserne afhænger af afkastet af ordningens aktiver. Virk- somheden har imidlertid garanteret et minimumsafkast på 1 %. Ordningen skal derfor behandles som en ydelsesbaseret ordning.
Pensionsomkostninger I ydelsesbaserede pensionsordninger skal omkostningen til pensionsydelser beregnes og fordeles over en fastsat optjeningsperiode. Hovedreglen i IAS 19 er, at ydelserne skal henføres til de en- kelte arbejdsår i henhold til pensionsordningens ydelsessammensætning, dvs. måden hvorpå de ansatte optjener ret til fremtidig pension. Hvis en forholdsmæssigt stor andel af optjeningen sker hen mod slutningen af optjeningsperioden, skal forpligtelsen dog periodiseres lineært over optje- ningsperioden. For andre ordninger må det konkret vurderes, hvilke kriterier der gælder for optje- ning af pensionsydelser. I mange ordninger er betingelserne blot, at man skal være ansat på pensioneringstidspunktet, hvil- ket vil sige, at ingen rettigheder optjenes undervejs, og at hele optjeningen sker på pensionerings- tidspunktet. I henhold til IAS 19 medfører arbejdsydelserne dog en forpligtelse, uanset at pensi- onsydelserne er betinget af fremtidig ansættelse. I så fald sker den regnskabsmæssige optjening lineært over perioden fra ansættelse til pensioneringstidspunktet. I andre tilfælde kan der være særlige regler i pensionsaftalerne, som regulerer dette.
Eksempel på optjeningsperiode (1)
Det antages, at en usikret pensionsordning giver ret til fuld pension efter 20 års ansættelse. Hvis en person ansættes, når han er 35 år, vil han have optjent ret til fuld pension, når han er 55 år. Han kan i så fald få fuld pension, når han når pensionsalderen, selvom han ikke længere er ansat i virksomheden. I henhold til IAS 19 skal optjeningen i dette tilfælde ske over perioden, til den ansatte fylder 55. Det forventede pensioneringstidspunkt vil alene påvirke værdiansæt- telsen af forpligtelsen, og ikke periodiseringen.
Eksempel på optjeningsperiode (2)
En anden usikret pensionsordning giver fra og med en alder på 67 år ret til pension på 20.000 DKK for hvert arbejdsår, dog minimum 300.000 DKK og maksimum 500.000 DKK. Der er ingen optjening af fripolicer i ordningen, og medarbejderen skal stadig være ansat, når han fylder 67, for at have ret til pension. En person, som bliver ansat, når han er 45, vil have en optjeningsperiode på 22 år og en pension på 440.000 DKK, som fordeles over optjeningsperio- den på 22 år. For en person, som bliver ansat, når han er 40 år, vil en optjeningsperiode på
386 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online