Kapitel 3 Pengestrømsopgørelse
3
Pengestrømsopgørelse
Formålet med en pengestrømsopgørelse er at give de primære regnskabsbrugere et grundlag for at vurdere virksomhedens evne til at frembringe likvider, hvordan likviderne anskaffes, hvordan de anvendes, og hvilke likviditetsbehov virksomheden har. Pengestrømsopgørelsen kan dermed bruges til at evaluere virksomhedens likviditet og soliditet. Pengestrømsopgørelsen benyttes bl.a. til at vurdere, om virksomheden kan udlodde udbytte og foretage nye investeringer. Oplysninger om pengestrømme forbedrer muligheden for at sammen- ligne forskellige virksomheders driftsresultat, da de eliminerer virkningen af forskellig regnskabs- praksis. De primære regnskabsbrugere får først et helhedsindtryk af virksomhedens pengestrømme og usikkerhed om virksomhedens evne til at frembringe fremtidige pengestrømme, når pengestrøms- opgørelsen ses i sammenhæng med resultatopgørelsen, balancen, egenkapitalopgørelsen og no- terne. Historiske oplysninger om pengestrømme bruges ofte som indikator for fremtidige penge- strømmes størrelse, tidspunkt og sikkerhed.
I dette kapitel gennemgås de centrale krav i IAS 7 Pengestrømsopgørelse , herunder hvordan pen- gestrømsopgørelsen opstilles i praksis, særlige problemstillinger og noteoplysninger.
3.1 Anvendelsesområde og definitioner IAS 7 skal benyttes af alle virksomheder, som rapporterer i overensstemmelse med IFRS, uanset branche og størrelse. Formålet med IAS 7 er at give oplysninger om ændringer i likvide beholdnin- ger og likvide værdipapirer.
Pengestrømme er bevægelser af likviditet til og fra virksomheden. Bevægelser mellem poster, som udgør likvide beholdninger eller likvide værdipapirer, anses ikke som pengestrømme.
IAS 7 definerer begreberne på følgende måde:
Likvider og værdipapirer
► Likvide beholdninger omfatter kontanter og anfordringsindskud i pengeinstitutter.
► Likvide værdipapirer er kortfristede, meget likvide værdipapirer, som umiddelbart kan konver- teres til kendte beløb i likvide beholdninger, og hvorpå der kun er en ubetydelig risiko for værdiændringer.
IAS 7 beskriver ikke direkte, hvad der menes med anfordringsindskud, men ofte fortolkes dette som et beløb, som indskyderen kan hæve efter eget ønske uden at skulle give varsel herom og uden at betale en væsentlig bod. Da definitionen på likvide beholdninger ikke er entydig, bliver forståelsen af likvide værdipapirer endnu vigtigere. Når standarden refererer til et kendt beløb i likvide beholdninger, menes der, at beløbet skal være kendt eller muligt at fastsætte på det tidspunkt, hvor investeringen foretages. Hvis en investering skal anses som likvide værdipapirer, skal den umiddelbart kunne omsættes til et kendt beløb i likvide beholdninger og udgøre en ubetydelig risiko for værdiændringer. Derfor kan en investering normalt anses som likvide værdipapirer, når den har en kort løbetid, fx tre må- neder eller mindre fra anskaffelsestidspunktet. Investeringer i kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som umiddel- bart kan konverteres til likvider og har en løbetid på tre måneder eller derunder, kan normalt klas- sificeres som likvide værdipapirer. Vurderingen af løbetid foretages ved anskaffelsen. Det vil fx
EY | IFRS og danske årsrapporter | 39
Made with FlippingBook - Share PDF online