Kapitel 26 Personaleydelser
26.5.2 Afkast af ordningens aktiver Diskonteringssatsen skal også lægges til grund for beregningen af afkastet af ordningens aktiver, der skal indgå i omkostningen til pensionsydelser. Det skyldes, at IAS 19 kræver, at virksomheder beregner en nettorente baseret på nettorenteforpligtelsen ganget med diskonteringssatsen. Det er med andre ord ikke nødvendigt for virksomheder, som aflægger regnskab efter IFRS, at skønne det langsigtede forventede afkast af ordningens aktiver.
26.5.3 Lønstigninger
Indregning af pensionsforpligtelser kræver, at slutlønnen skønnes, hvor det er relevant for den fremtidige pensions størrelse. Lønstigninger omfatter i denne sammenhæng stigninger i pensions- grundlaget. Lønstigninger i form af bonus, optioner, naturalieydelser og lignende, som ikke indgår i pensionsgrundlaget, indgår ikke heri. For ordninger, hvor ydelserne ikke beregnes ud fra slutløn- nen, er der ikke behov for at skønne fremtidige lønstigninger. Skønnede fremtidige lønstigninger skal tage udgangspunkt i de samme økonomiske forudsætninger som andre pensionsforudsætninger, herunder diskonteringssatsen. Men hvor diskonteringssatsen fastsættes på baggrund af observerbare markedsafkast, kræver estimater af fremtidige lønstig- ninger en mere skønsmæssig vurdering. I perioder, hvor de lange renter er lave, vil dette ikke automatisk medføre tilsvarende lave langsigtede forventede lønstigninger. 26.5.4 Regulering af pensionsordninger En pensionsordning skal reguleres baseret på en konkret vurdering af de vilkår, der er aftalt for den aktuelle pensionsordning. Den aftalte regulering af den enkelte ordning skal lægges til grund for beregningen af pensionsforpligtelserne. Der kan også være en praksis, tidligere dispositioner eller andre omstændigheder, som tilsiger, at virksomheden har etableret en berettiget forventning om et bestemt reguleringsniveau. Der skal i så fald foretages en konkret vurdering af, om det forventede reguleringsniveau skal lægges til grund. 26.5.5 Frivillig fratrædelse Skøn vedrørende forudsætningen om frivillig fratrædelse angiver sandsynligheden for, at ansatte i fremtiden frivilligt fratræder før pensionsalderen. Som udgangspunkt vil en forøgelse af omfanget af frivillige fratrædelser reducere pensionsforpligtelsen. Også i sikrede ordninger, hvor den an- satte får en fripolice for optjente pensionsrettigheder, vil forudsætningen påvirke den regnskabs- mæssige pensionsforpligtelse, da den tager hensyn til fremtidige lønstigninger, som ikke indgår i fripolicen. Det er ikke urimeligt at lægge til grund, at frivillig fratrædelse falder i hyppighed med stigende alder. Nogle virksomheder forudsætter et årlig frivilligt fratrædelsesniveau på 5 % op til 50 år, og derefter 0 %. For mange virksomheder er dette ikke tilstrækkeligt. Mange virksomheder har erfa- ringsmæssigt et årligt fratrædelsesniveau på 5-15 %, alt efter arbejdsstyrkens alder og uddan- nelse. Vi har også erfaret, at nogle virksomheder har endnu højere årlige fratrædelsesprocenter. Den enkelte virksomhed må altså foretage en konkret vurdering. Der bør udarbejdes en statistik over frivillige fratrædelser for de forskellige aldersklasser, som kan anvendes som udgangspunkt for fastsættelse af denne forudsætning. Det må vurderes, om der bør fastsættes forskellige forud- sætninger om frivillige fratrædelser baseret på alder og/eller medarbejdergrupper. 26.5.6 Skøn over dødelighed og invaliditet Skøn over dødelighed og invaliditet påvirker den skønnede pensionsforpligtelse: Dødsfaldsrisiko påvirker ægtefælle- og børnepension, overlevelsesrisiko påvirker længden af pensionsudbetalings- perioden, og invaliditetsrisiko påvirker invalidepension og præmiefritagelse. Som udgangspunkt skal der tages hensyn til virksomhedsspecifikke forhold, der påvirker disse risici, hvis den enkelte virksomhed har det kontraktlige ansvar for pensionen til den enkelte pensionerede medarbejder i
IAS 19.87
390 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online