IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 27 Aktiebaseret vederlæggelse

Den forskellige indregning af aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapital og i kontanter in- debærer, at en aktiebaseret vederlæggelse, som har samme værdi for modtager, kan have forskel- lig resultateffekt og præsenteres forskelligt i virksomhedens balance. Hvis aflønningen klassifice- res som egenkapitalafregnet og aflønningen optjenes, er det værdien på tildelingstidspunktet, som afgør resultateffekten. Værdien af optionsordninger opgøres alene på tildelingstidspunktet. Det betyder, at aktiebaseret vederlæggelse afregnet i egenkapitalinstrumenter, som i sidste ende ikke har nogen værdi for medarbejderen, også skal resultatføres fuldt ud. Aktiebaseret vederlæggelse, som kontantafregnes, indregnes til dagsværdi ved regnskabsårets afslutning, og den samlede re- sultateffekt vil svare til modtagerens gevinst på udnyttelsestidspunktet.

Kontant versus egenkapital-

baserede ordninger

Når en virksomhed tildeler medarbejdere optionsrettigheder, er det almindeligt, at der tilknyttes betingelser, som skal opfyldes, inden optionsrettighederne optjenes.

Som omtalt ovenfor skal betingelser for, om en optionsrettighed kan udnyttes, enten tages i be- tragtning ved værdiansættelsen af optionen, ved periodiseringen af omkostningen eller – for mar- kedsbaserede betingelser – både ved værdiansættelsen og periodiseringen. Optjeningsbetingelser, dvs. servicebetingelser og performancebetingelser, og markedsbaserede betingelser i kombination med servicebetingelser, definerer den periode, hvori medarbejderen optjener ret til at modtage aktieoptionen (optjeningsperioden). Ikke-optjeningsberettigende betingelser tages udelukkende i betragtning ved værdiansættelsen og kan også medføre, at en ordning betragtes som annulleret, hvis den ansatte selv kontrollerer, om den ikke-optjeningsberettigende betingelse indfries.

Eksempel på servicebetingelser

Et eksempel på servicebetingelser er en aktiebaseret vederlæggelsesordning, som kræver, at medarbejderen bliver i virksomheden i en bestemt arbejdsperiode, for at aftalen om aktiebaseret vederlæggelse optjenes. I dette tilfælde periodiseres omkostningen over arbejdsperioden.

Eksempel på performancebetingelser

Et andet eksempel er en aktiebaseret vederlæggelse, som ud over at have en defineret arbejds- periode også har en defineret performancebetingelse, fx en bestemt forøgelse af EBITDA. I dette tilfælde periodiseres omkostningen over den skønnede periode til performancebetingelsens ind- frielse. Dette skøn opdateres løbende og påvirker tilsvarende den omkostning, som skal indreg- nes for regnskabsåret.

Markedsbaserede betingelser tages i betragtning ved værdiansættelsen, men som omtalt ovenfor kan den aktiebaserede vederlæggelse som følge af en markedsbaseret betingelse have en ikke- fastsat optjeningsperiode.

Eksempel på markedsbaserede betingelser

Et eksempel på en markedsbaseret betingelse er, at der ud over en bestemt arbejdsperiode er en betingelse om, at virksomhedens aktiekurs skal opnå et vist niveau, for at den aktiebaserede vederlæggelse optjenes. Varigheden af perioden, til den givne aktiekurs opnås, skal skønnes, og omkostningen periodiseres over denne periode. Skønnet over optjeningsperioden skal stemme overens med det skøn, som er anvendt ved værdiansættelsen på tildelingstidspunktet, og må ikke efterfølgende ændres. Hvis den faktiske optjeningsperiode viser sig at blive af længere va- righed end oprindeligt skønnet, skal omkostningen indregnes fuldt ud for alle medarbejdere, der opfylder den skønnede optjeningsperiode. IFRS 2 omtaler ikke situationer, hvor en markedsba- seret betingelse, som påvirker optjeningsperioden, opfyldes tidligere end forventet, men det

400 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online