Kapitel 27 Aktiebaseret vederlæggelse
27.4 Måling af aktiebaseret vederlæggelse
Målingsgrundlaget afhænger af, hvem virksomhedens modpart i transaktionen er. For eksterne parter vil målingsgrundlaget være dagsværdien af modtagne aktiver og tjenesteydelser. For med- arbejdere vil målingsgrundlaget være baseret på dagsværdien af de tildelte egenkapitalinstrumen- ter, eventuelt dagsværdien af den underliggende aktieoption for kontantafregnede ordninger. Det skyldes, at det normalt er vanskeligt at måle værdien af de tjenesteydelser, de ansatte leverer til virksomheden. Optioner til eksterne parter, som leverer tjenesteydelser, der i indhold svarer til det, en medarbej- der ville have leveret, fx vikarer eller konsulenter, der udfører driftsmæssige opgaver for virksom- heden, behandles regnskabsmæssigt som optioner til medarbejdere. Dermed måles værdien af den leverede tjenesteydelse på baggrund af værdien af egenkapitalinstrumentet, og ikke den leverede tjenesteydelse. Medarbejderoptioner adskiller sig ofte fra ordinære optioner på en række områder. Dette kan have betydning for værdiansættelsen. Medarbejderoptioner kan som regel ikke udnyttes, før bestemte betingelser tilknyttet ansættelsesforholdet er opfyldt (retserhvervelse), de er ikke omsættelige og kan ikke udnyttes, hvis medarbejderen forlader virksomheden. Værdiansættelse af en aftale om aktiebaseret vederlæggelse er også vanskeligt, både med hensyn til hvilke aftalevilkår, der skal tages i betragtning ved værdiansættelsen, og anvendelsen af model- ler for prisfastsættelse af optioner. Ved nye aftalevilkår eller nye aftaler skal det vurderes, om der er tale om en ændring af en eksisterende aftale, erstatning af en tidligere aftale med en ny eller indgåelse af en ny aftale uafhængig af tidligere aftaler. Forskellige vurderinger heraf kan have store regnskabsmæssige konsekvenser. IFRS 2 angiver ikke, hvilken værdiansættelsesmetode der skal anvendes, men det forudsættes, at værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter. Hovedprincippet er, at optionen skal værdiansæt- tes til den værdi, den ville kunne sælges til i et velfungerende optionsmarked under hensyntagen til alle de til optionen knyttede betingelser. IFRS 2 anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13 Dagsværdimåling . Som følge heraf ligger aftaler, der falder inden for anvendelsesområdet for IFRS 2, uden for anvendel- sesområdet for IFRS 13 (IFRS 2.6A). En aktieoptions værdi består af indre værdi og tidsmæssig værdi. Den gevinst, der opnås ved ud- nyttelsen af en option på et givet tidspunkt, betegnes som optionens indre værdi. For en købsop- tion er den indre værdi forskellen mellem kursen på den underliggende aktie og udnyttelseskursen. Den indre værdi er nul, hvis aktiekursen svarer til eller er lavere end udnyttelseskursen. Forskellen mellem optionens dagsværdi og den indre værdi betegnes som den tidsmæssige værdi. Værdien af en option, som endnu ikke er udløbet, er altid højere end dens indre værdi. Grunden til, at man er villig til at betale mere end den indre værdi for en option, er det værdistigningspotenti- ale, som er knyttet til optionen. På grund af optioners asymmetri vil der altid være større potenti- ale for gevinst end for tab. Den tidsmæssige værdi falder frem mod udnyttelsestidspunktet og ved øget indre værdi.
Målings- grundlag afhænger af modtager
Medarbejder- optioner
IFRS 2.19
Options indre og tidsmæssig værdi
IFRS 2 kræver, at værdiansættelsen som minimum tager højde for nedenstående seks variabler.
402 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online