Kapitel 27 Aktiebaseret vederlæggelse
muligt at afregne i aktier (fx fordi det ikke er tilladt for virksomheden at udstede aktier), hvis virksomheden ifølge tidligere praksis eller en konkret politik afregner kontant eller generelt afreg- ner kontant, når modparten ønsker det. Hvis virksomheden alligevel vælger at afregne i aktier, behandles afregningen regnskabsmæssigt som en overførsel fra forpligtelser til egenkapitalen på tidspunktet for aktiernes udstedelse. I modsat fald, dvs. hvis virksomheden ikke har pådraget sig en forpligtelse til at kontantafregne ordningen, skal den regnskabsmæssige behandling foregå, som om ordningen kun kan afregnes i aktier. Hvis virksomheden alligevel vælger at kontantafregne, behandles det regnskabsmæssigt som køb af egne aktier. Hvis virksomheden vælger at afregne på en måde, som er dyrere end alternativet, fx hvis værdien af aktierne er 100 DKK, mens det aftalte kontantbeløb er 90 DKK, og virksomheden alligevel væl- ger at afregne i aktier, eller modsat hvis værdien af aktierne er 90 DKK og det aftalte kontantbeløb er 100 DKK, og virksomheden alligevel vælger at kontantafregne, skal differencen indregnes som omkostning i tillæg til den tidligere indregnede omkostning.
27.4.3 Transaktioner med egne aktier
En transaktion med vederlæggelse i form af virksomhedens aktier behandles regnskabsmæssigt som aktiebaseret vederlæggelse med afregning i egenkapitalinstrumenter, uanset hvordan egen- kapitalinstrumenterne anskaffes. Hvis en virksomhed er nødt til at købe aktier i markedet for at afregne indfriede medarbejderoptioner, betyder det ikke, at transaktionen skal behandles som en kontantafregnet transaktion. Afregningen mellem virksomheden og de ansatte sker fortsat i form af egenkapitalinstrumenter, og ordningen skal dermed klassificeres som en egenkapitalafregnet ordning. 27.4.4 Udstedelse af optioner i forbindelse med en virksomheds- overtagelse I forbindelse med en virksomhedsovertagelse er det ikke usædvanligt, at optionsordninger til med- arbejdere i den overtagne virksomhed erstattes af optionsordninger i den overtagende virksom- hed. Det sker, fordi den overtagende virksomhed vil undgå minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed og som motivation for de overtagne medarbejdere i den sammenlagte virksomhed. IFRS 2 omhandler ikke den regnskabsmæssige behandling af aktiebaseret vederlæggelse ved over- tagelse af aktiver som led i en virksomhedsovertagelse. Dette behandles i IFRS 3 Virksomhedssam- menslutninger . Aktier, der tildeles medarbejdere i en overtaget virksomhed som kompensation for fortsat arbejdsindsats, ligger dog inden for anvendelsesområdet i IFRS 2. IFRS 3 giver i appendiks B vejledning om, når aktiebaseret vederlæggelse til medarbejdere i den overtagne virksomhed er- stattes af ordninger i den overtagende virksomhed. Hvis den overtagende virksomhed er forpligtet til at erstatte en optionsordning, skal erstatnings- ordningerne regnskabsmæssigt behandles som ændring af en ordning i overensstemmelse med kravene i IFRS 2. Den del af ordningen, som vedrører betaling for en tidligere ejerandel, skal indgå som en del af vederlaget under anvendelse af overtagelsesmetoden, og den del af ordningen, der vedrører fort- sat arbejdsindsats, skal indregnes som en lønomkostning i den overtagne virksomhed efter over- tagelsen. Hvis den overtagende virksomhed ikke er forpligtet til at erstatte ordningen i den over- tagne virksomhed, skal hele ordningen indregnes som en lønomkostning i den overtagende virk- somhed.
Afregning i egne aktier er altid en egenkapital-
baseret ordning
IFRS 3.B56-62
410 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online