IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 27 Aktiebaseret vederlæggelse

Der skal oplyses om de vejede gennemsnitlige udnyttelseskurser for optioner i omløb ved regn- skabsårets begyndelse og afslutning samt for optioner, der er tildelt, fortabt, udnyttet og udløbet i løbet af regnskabsåret. Denne afstemning skal vise alle ændringer, herunder ændringer som følge af ændringer i ordninger og aftaler, fx som følge af periodens udbytte og ændringer i antallet af aktier i omløb, som har påvirket antallet af optioner i omløb. For optioner, som er udnyttet i løbet af regnskabsåret, skal virksomheden oplyse den vejede gennemsnitlige aktiekurs på udnyttelses- tidspunktet. Hvis optioner er udnyttet regelmæssigt i løbet af regnskabsåret, kan virksomheden i stedet oplyse den vejede gennemsnitlige aktiekurs for regnskabsåret. For aktieoptioner i omløb ved regnskabsårets slutning oplyses intervallet af udnyttelseskurser og den vejede gennemsnitlige resterende kontraktlige løbetid. Hvis der er et stort interval af udnyttelseskurser, skal optionerne i omløb opdeles i intervaller, som gør det muligt at vurdere antallet af og tidspunkterne for yder- ligere aktier, som kan udstedes, og den kontante betaling, der kan modtages ved udnyttelsen af disse optioner. Virksomheden skal give oplysninger om grundlaget for opgørelsen af dagsværdien af modtagne varer og tjenesteydelser (arbejdsindsats). Dette omfatter oplysning om, hvorvidt værdien er base- ret på dagsværdien af tildelte egenkapitalinstrumenter eller modtagne varer og tjenesteydelser. Hvis værdien er baseret på tildelte egenkapitalinstrumenter, skal virksomheden oplyse den an- vendte værdiansættelsesmodel (fx Black & Scholes) samt de væsentligste variabler, der er lagt til grund. Her vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de variabler, der ifølge IFRS 2 som mini- mum skal tages stilling til. Som omtalt ovenfor om måling har volatiliteten stor betydning for vær- diansættelsen. Det er samtidig den variabel, som kræver størst anvendelse af skøn, og det kan i visse tilfælde være naturligt at oplyse, hvordan denne er opgjort.

Detaljeret information om bevægelser i året

Endvidere skal der oplyses om, hvilken virkning aftaler om aktiebaseret vederlæggelse har haft på virksomhedens resultat og finansielle stilling i regnskabsåret.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 421

Made with FlippingBook - Share PDF online