Kapitel 29 Leasingaftaler
Del 5 Særlige emner 29 Leasingaftaler
29.1 Indledning Den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler har i længere tid været genstand for drøftelser blandt standardsættere, regnskabsbrugere og tilsynsmyndigheder. Inden for IFRS har IAS 17 Lea- sing været kritiseret for ikke at opfylde regnskabsbrugernes behov. Mange hævder, at det er pro- blematisk, at leasingforpligtelser knyttet til operationelle leasingaftaler ikke indregnes i leasingta- gers balance, og at dette har medført, at virksomhedernes reelle gæld ikke afspejles i årsregnska- berne. Endvidere har netop denne skelnen mellem operationelle og finansielle leasingkontrakter også væ- ret genstand for kritik. Mange vurderer, at kontrakterne kan udformes med henblik på at opnå en bestemt regnskabsmæssig behandling. Endvidere foretages denne skelnen på baggrund af skøns- mæssige kriterier, som kan fortolkes forskelligt, så kontrakter, der som udgangspunkt er ens, be- handles forskelligt. Som konsekvens af kritikken har IASB udsendt IFRS 16 Leasing , som trådte i kraft den 1. januar 2019. I IFRS 16 skelnes der ikke mellem operationelle og finansielle leasing- kontrakter for leasingtager, men i stedet anvendes en brugsrets-tilgang, hvor leasingtager fra da- toen for leasingaftalens begyndelse har en finansiel forpligtelse til at betale leasinggiver for retten til at anvende leasingaktivet i hele leasingperioden. For leasinggiver er principperne i det væsent- ligste uændrede i sammenligning med den tidligere leasingstandard IAS 17. Formålet med dette kapitel er at redegøre for principperne i IFRS 16 – både for leasingtagere og leasinggivere. Først omtales standardens anvendelsesområde. Derefter gennemgås centrale be- greber, som skal anvendes af både leasingtager og leasinggiver. Der gives en gennemgang af prin- cipperne for den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter i leasingtagers årsregnskab og derefter i leasinggivers årsregnskab. Endvidere omtales kontraktmodifikationer, subleasingkon- trakter og sale and leaseback-transaktioner sidst i kapitlet.
29.2 Anvendelsesområde og definitioner
En virksomhed skal anvende denne standard på alle leasingaftaler, herunder leasing af leasingak- tiver i en subleasingkontrakt, bortset fra:
IFRS 16.3
A) Leasingaftaler relateret til efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, naturgas og lig- nende ikke-regenererende ressourcer B) Leasingaftaler vedrørende biologiske aktiver, der er omfattet af IAS 41 Biologiske aktiver , og som besiddes af leasingtager
C) Koncessionsaftaler, der er omfattet af IFRIC 12 Koncessionsaftaler
D) Licenser til intellektuel ejendom tildelt af leasinggiver, der er omfattet af IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder E) Rettigheder, som besiddes af leasingtager i henhold til licensaftaler omfattet af IAS 38 Imma- terielle aktiver vedrørende eksempelvis spillefilm, videooptagelser, skuespil, manuskripter, patenter og copyrights. Et fælles kendetegn ved licensaftalerne uden for standardens anvendelsesområde i henhold til E) ovenfor er, at de ikke giver ret til eksklusivt brug af det underliggende aktiv. For leasing af andre immaterielle aktiver kan leasingtager vælge, om leasingkontrakterne skal behandles regnskabs- mæssigt i overensstemmelse med IFRS 16. Der er derimod krav om, at fx et cloud-arrangement som indeholder en leasingaftale vedrørende et andet materielt aktiv end selve softwarelicensen, skal behandles i overensstemmelse med IFRS 16.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 427
Made with FlippingBook - Share PDF online