Kapitel 29 Leasingaftaler
► Omkostninger forbundet med returnering af aktivet i en tilstand specificeret i kontrakten eller til en specificeret lokation. ► Betydelige tilpasninger (fx indretning af lejede lokaler, installationsomkostninger eller flytte- omkostninger). ► Vigtigheden af det leasede aktiv for leasingtagers virksomhed ved at vurdere potentielle af- brydelser i produktionsprocessen, herunder om aktiver er specialtilpasset, og hvilke tilgænge- lige alternativer der findes. ► En subleasingperiode, som overstiger den uopsigelige periode i hovedleasingaftalen (fx en sub- leasingaftale på syv år, mens hovedleasingaftalen løber i fem år med option på forlængelse på to år). Desto længere tid, der går fra leasingaftalens startdato til tidspunktet for en mulig udnyttelse af optioner, desto vanskeligere vil det ofte være at vurdere, hvorvidt leasingtager med rimelig sik- kerhed vil udnytte optionen. Eksempelvis vil det ofte være vanskeligt at forudse, hvorvidt leasing- tager har behov for det leasede aktiv, jo længere ud i fremtiden optionens udnyttelsestidspunkt ligger. Et andet eksempel kan være leasing af et højteknologisk aktiv. Den fremtidige værdi af et sådant aktiv er mere usikker end en fuldt udlejet kontorbygning i et populært område. Desto længere ude i fremtiden optionens udnyttelsestidspunkt ligger, desto lavere skal options- kursen være i forhold til den skønnede dagsværdi, for at det skal være rimelig sikkert, at leasing- tager vil udnytte optionen. Forskellen mellem udnyttelseskursen og den skønnede fremtidige dags- værdi af et aktiv, som er genstand for betydelige værdiændringer, bør også være større, end den ville være i et tilfælde med et aktiv med en relativt stabil værdi. En kunstig kort leasingperiode for væsentlige aktiver som fx et hovedkontor, distributionsnet, pro- duktionsbygning eller lignende vil ofte give leasingtager et betydeligt økonomisk incitament til at udnytte en option på at købe aktivet eller forlænge leasingaftalen. Dette kan underbygges ved betydningen af det underliggende aktiv for leasingtagers virksomhed, og hvorvidt leasingtager ikke ville have indgået en sådan leasingaftale, hvis muligheden for forlængelse eller køb ikke havde været til stede. Ved fastsættelse af leasingperioden og vurdering af den uopsigelige leasingperiode skal en virk- somhed anvende definitionen på en leasingaftale og fastsætte den periode, hvori leasingperioden er retsgyldig — "enforceable". En leasingaftale er ikke længere retsgyldig, når leasingtager og lea- singgiver begge har ret til at opsige leasingaftalen uden den anden parts tilladelse mod kun at betale en ubetydelig bod.
Vurdering af købsoptioner
Opsigelige leasingaftaler
Eksempel på opsigelige leasingaftaler
En leasingaftale har en indledende uopsigelig periode på ét år og en forlængelse på yderligere ét år, hvis leasingtager og leasinggiver bliver enige herom. Den indledende uopsigelige periode på ét år opfylder definitionen på en kontrakt, da den etablerer rettigheder og forpligtelser, som kan håndhæves. Forlængelsesperioden på ét år opfylder derimod ikke definitionen på en kon- trakt, fordi enten leasing-tager eller leasinggiver hver for sig kan vælge ikke at forlænge kon- trakten, uden at der pålægges nogen bod. De uopsigelige perioder (for leasingtagere og leasinggivere) i aftaler, som opfylder definitionen på en leasingaftale, anses som en del af leasingperioden. Hvis kun leasinggiver har ret til at opsige en leasingaftale, indregnes den periode, som er omfattet af optionen på opsigelse af leasingafta- len, i den uopsigelige periode af leasingaftalen. Hvis kun leasingtager har ret til at opsige en lea- singaftale, betragtes denne ret som en option på opsigelse af leasingaftalen, som vurderes ved fastsættelse af leasingperioden.
Uopsigelige lejeperioder
EY | IFRS og danske årsrapporter | 429
Made with FlippingBook - Share PDF online