Kapitel 29 Leasingaftaler
Det har været drøftet, om fortolkningen af en ubetydelig bod skal begrænses til at omfatte en bod, som skal betales kontant ved udnyttelse af opsigelsesoptionen, eller om fortolkningen skal være bredere og også skal omfatte et manglende økonomisk incitament hos enten leasingtager eller leasinggiver til at udnytte optionen. IFRS 16 kræver, at alle relevante faktorer tages i betragtning ved vurdering af, om en leasingaftales opsigelsesoption forventes at blive udnyttet. Det forudsæt- tes derfor, at vurderingen også skal omfatte manglende økonomiske incitamenter hos begge par- ter. Manglende økonomisk incitament hos leasingtager kan fx omfatte omkostninger til fraflytning og nedtagning af indretning af lejede lokaler, mens det for leasinggiver fx kan omfatte omkostnin- ger relateret til tilpasning af lejemålet til og identifikation af en ny lejer.
Ubetydelig bod
Efter leasingperiodens begyndelse skal leasingtager løbende vurdere, hvorvidt der foreligger æn- dringer, som ændrer på leasingperioden. Leasingtager skal revurdere leasingperioden, hvis der indtræffer en væsentlig begivenhed eller en væsentlig ændring i forhold, som:
Revurdering af leasing- perioder og optioner - leasingtager
Er under leasingtagers kontrol
►
► Har betydning for, hvorvidt leasingtager med rimelig sikkerhed vil udnytte en option, eller ikke vil udnytte optioner på forlængelse eller opsigelse.
Eksempler på væsentlige begivenheder eller forhold, som er under leasingtagers kontrol kan være, at leasingtager udfører forbedringer på det underliggende aktiv, som vil få en betydelig økonomisk værdi for leasingtager på det tidspunkt, hvor optionen på forlængelse kan udnyttes. Et andet eksempel kan være, at leasingtager subleaser det underliggende aktiv i en periode, som rækker ud over tidspunktet for udnyttelse af optionen.
Ændringer i markedsbestemte forhold er uden for leasingtagers kontrol og medfører derfor ikke krav om en revurdering af leasingperioden.
Leasingtager skal revurdere leasingperioden, hvis denne udnytter en option, som tidligere var vurderet med rimelig sikkerhed til ikke at ville blive udnyttet, eller beslutter ikke at udnytte en option, som tidligere var vurderet med rimelig sikkerhed ville blive udnyttet.
En leasinggiver skal revurdere leasingperioden for at tage hensyn til en leasingtagers udnyttelse af optionen på forlængelse eller opsigelse, eller køb af det underliggende aktiv.
Revurdering - leasinggiver
Leasingydelser er ydelser fra en leasingtager til leasinggiver for brugsretten til det identificerbare aktiv i leasingperioden. Leasingydelser inkluderer følgende beløb:
Leasing- ydelser
► Faste leasingydelser (herunder leasingydelser som i substansen er faste) med fradrag af eventuelle leasingincitamenter fra leasinggiver.
► Variable leasingydelser, som afhænger af et indeks eller en sats.
► Udnyttelseskursen for en købsoption, hvis leasingtager med rimelig sikkerhed vil udnytte en sådan option. ► Betaling af bod for opsigelse af leasingaftalen, hvis leasingperioden afspejler, at leasingtager vil udnytte en option på at opsige leasingaftalen. ► Betalinger, som leasingtager forventer at skulle afholde i henhold til restværdigarantier (kun leasingtager). ► Restværdigarantier stillet over for leasinggiver af leasingtager, en nærtstående part til leasingtager eller en tredjepart, som ikke er tilknyttet leasinggiver, og som økonomisk er i stand til at indfri forpligtelserne i henhold til restværdigarantien (kun leasinggiver). Nogle leasingaftaler indeholder ydelser, som er omtalt som variable, eller kan synes at indeholde et variabelt element, men som i realiteten er faste ydelser, fordi aftalevilkårene indebærer, at betaling af et fast beløb er nærmest uundgåeligt. Det kan fx være ydelser, som kun skal betales, hvis det identificerbare aktiv fungerer som planlagt, eller hvis det, der ligner en variabel betaling
Leasing- ydelser, som i substansen er faste
430 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online