Kapitel 29 Leasingaftaler
Fastsættelse og allokering af vederlaget i kontrakten — leasinggiver Leasinggivere skal anvende principperne i IFRS 15.73-86 til at allokere vederlaget i kontrakten på leasing- og ikke-leasingelementer. Vederlaget skal allokeres på grundlag af de relative stand alone- salgspriser. Det kræves derudover, at leasinggiver anvender IFRS 15.87-90 til allokering af even- tuelle ændringer i kontraktvederlaget for leasing- og ikke-leasingelementer. Der henvises især til IFRS 15.79, som beskriver passende metoder til at foretage et skøn over stand alone-salgspriser. Der henvises til kapitel 24 Omsætning fra kontrakter med kunder for en uddybning at metoder til allokering af vederlaget i en kontrakt.
29.3.5 Samlet behandling af kontrakter
To eller flere kontrakter, som er indgået samtidig eller omtrent samtidig med den samme modpart (eller nærtstående parter til modparten), skal slås sammen og regnskabsmæssigt behandles som én kontrakt, hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
Sammen- lægning af transaktioner
► Kontrakterne er indgået samlet med et overordnet forretningsmæssigt formål, som ikke kan forstås uden at betragte kontrakterne under ét. ► Det vederlag, der skal betales i henhold til én kontrakt, afhænger af den anden kontrakts pris eller indtjening. ► De brugsrettigheder til underliggende aktiver, der overdrages ved kontrakterne (eller nogle brugsrettigheder til underliggende aktiver, som overdrages ved de respektive kontrakter), ud- gør et separat leasingelement (se ovenfor).
29.4 Leasingtagers regnskabsmæssige behandling
29.4.1 Første indregning
For alle leasingaftaler skal leasingtagere indregne en forpligtelse til at betale leasingydelser og et aktiv, som repræsenterer retten til at bruge det identificerede aktiv i leasingperioden (leasingak- tivet). Første indregning sker på leasingaftalens startdato.
Første indregning
Der er to frivillige undtagelser fra dette krav:
IFRS 16.5 To praktiske undtagelser
Korte leasingaftaler og
►
Leasing af aktiver med en lav værdi.
►
Formålet med disse to undtagelser er at gøre IFRS 16 mindre besværlig at anvende. Hvis undta- gelserne anvendes, kræver IFRS 16 konkrete kvantitative og kvalitative noteoplysninger om disse leasingaftaler.
Leasingtagere kan vælge som princip regnskabsmæssigt at behandle korte leasingaftaler på samme måde som operationelle leasingaftaler i henhold til IAS 17. En kort leasingaftale er define- ret som en leasingaftale med en varighed på 12 måneder eller derunder, og som ikke indeholder en option på at købe det identificerbare aktiv. Vurderingen af, hvorvidt en leasingaftale er kort, foretages på leasingaftalens starttidspunkt. Valget af princip foretages for kategorier af de iden- tificerbare aktiver. En kategori af identificerbare aktiver er en gruppe af identificerbare aktiver af sammenlignelig art og anvendelse i virksomhedens drift. En leasingtager, som anvender dette princip for korte leasingaftaler, indregner ikke en leasingfor- pligtelse eller et leasingaktiv. Leasingydelserne bliver i stedet indregnet som en omkostning line- ært over leasingperioden eller på et andet systematisk grundlag. Leasingtager skal anvende et andet systematisk grundlag, hvis dette giver et mere retvisende billede.
Korte leasingaftaler
440 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online