Kapitel 29 Leasingaftaler
29.5 Leasinggivers regnskabsmæssige behandling Leasinggivers regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler er i vid udstrækning en videreførelse af IAS 17. Som en direkte følge af måden, hvorpå leasingtagere regnskabsmæssigt behandler lea- singaftaler, er der imidlertid nogle ændringer i leasinggivers regnskabsmæssige behandling i for- hold til IAS 17. Der er også nogle ændringer i den regnskabsmæssige behandling af subleasingaf- taler og direkte opstartsomkostninger. På leasingaftalens startdato klassificerer leasinggiver hver af sine leasingaftaler som enten en finansiel eller en operationel leasingaftale. Klassifikationen af leasingaftaler er afgørende for, hvordan og hvornår en leasinggiver indregner leasingindtægter, og hvilke aktiver der skal indreg- nes. De kriterier, der anvendes ved klassifikationen af en leasingaftale, er de samme som i IAS 17. En leasingaftale klassificeres som en finansiel leasingaftale, hvis i det væsentlige samtlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til det leasede aktiv overdrages til leasingtager. En leasing- aftale klassificeres som en operationel leasingaftale, hvis ikke i det væsentlige samtlige risici og fordele overdrages til leasingtager. Denne afgrænsning afhænger af indholdet af transaktionen og ikke af aftalens form. Risici omfatter mulighederne for tab på grund af uudnyttet kapacitet eller teknologisk ukurans samt for varierende afkast på grund af ændrede økonomiske forhold. Forde- lene kan repræsenteres ved forventningen om lønsom drift i løbet af aktivets økonomiske levetid samt om avancer som følge af værdistigninger eller realiseringen af en restværdi.
IFRS 16.62- 64 Klassifikation af leasing- aftaler
IFRS 16 giver en række eksempler på situationer, som hver for sig eller kombineret normalt vil medføre klassifikation af en leasingaftale som en finansiel leasingaftale:
► Leasingaftalen overdrager ejendomsretten til leasingtager ved leasingperiodens udløb.
► Leasingtager har en option på at købe aktivet til en pris, der forventes at være så meget lavere end dagsværdien på datoen, hvor optionen kan udnyttes, at det på indgåelsesdatoen er rime- ligt sikkert, at leasingtager vil udnytte købsoptionen. ► Leasingperioden strækker sig over størstedelen af aktivets økonomiske levetid, selv om ejen- domsretten ikke overdrages. ► Nutidsværdien af leasingydelserne på indgåelsesdatoen i det væsentlige svarer til mindst hele leasingaktivets dagsværdi. ► De leasede aktiver er af en sådan specialiseret art, at det kun er leasingtager, der kan anvende dem uden større ændringer.
Andre eksempler på situationer, som hver for sig eller kombineret også kan medføre klassifikation af en leasingaftale som en finansiel leasingaftale:
► Leasingtager bærer leasinggivers tab i forbindelse med opsigelse af leasingaftalen, hvis lea- singtager kan opsige leasingaftalen. ► Avancer eller tab fra udsving i dagsværdien af restbeløbet tilfalder leasingtager (eksempelvis i form af en nedsættelse af lejeydelsen svarende til størstedelen af provenuet fra salget ved leasingperiodens udløb). ► Leasingtager har mulighed for at fortsætte leasingaftalen i yderligere en periode til en leje- ydelse, som er væsentligt lavere end markedslejen.
Leasinggivere revurderer kun klassifikationen ved en ændring i leasingaftalens omfang og vilkår eller i vederlaget, som ikke er en del af den oprindelige leasingaftale.
29.5.1 Centrale begreber for leasinggiver
I tillæg til de centrale begreber som er beskrevet ovenfor, er der nogle enkelte særlige begreber, som anvendes af leasinggivere ved indregning og måling af leasingaftaler.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 445
Made with FlippingBook - Share PDF online