Kapitel 31 Resultat pr. aktie
31.3.1 Årets resultat til ejerne af modervirksomheden (tæller) Årets resultat i beregningen af resultat pr. aktie udgøres af årets resultat efter skat, korrigeret for minoritetens andel af årets resultat. Det består således kun af den del af årets resultat, der tilhørerne ejerne af modervirksomheden.
IAS 33.12
Derudover korrigeres årets resultat til ejerne af modervirksomheden for udbytter til præference- aktier, som er klassificeret som egenkapital, da sådanne udbytter repræsenterer indtægter, som ikke tilfalder ejerne af modervirksomheden.
Eksempel på opgørelse af årets resultat til ejerne af modervirksomheden
Virksomhed A har to aktieklasser (aktieklasse X og Y). Hver aktieklasse består af 50 stk. aktier, som alle er fuldt indbetalt. Aktieklasse X er en præferenceaktie, som giver ejerne ret til at mod- tage et fast udbytte pr. aktie på 2 DKK, og ret til at deltage på lige vilkår med aktieklasse Y i ethvert yderligere deklareret udbytte.
DKK
Årets resultat
1,000
Fast udbytte til aktie klasse X
(50 aktier x 2 DKK)
-100
Årets resultat (ikke udloddet)
900
Andel af resultat som tilfalder ejerne af præferenceaktier
(900 / 2)
-450
Årets resultat til ejerne af ordinære aktier
450
31.3.2 Gennemsnitligt antal udestående aktier (nævner) Nævneren ved beregning af resultat pr. aktie er gennemsnitligt antal udestående aktier. Der skal i beregningen kun tages højde for ordinære aktier. Ordinære aktier defineres i standarden som egenkapitalinstrumenter, der har lavest prioritering i forhold til andre klasser af egenkapitalin- strumenter. Andre aktieklasser, som giver ret til forlods udbytte, anses som præferenceaktier, og dermed ikke en del af den lavest prioriteret klasse af egenkapitalinstrumenter, hvorfor de ikke medregnes ved opgørelsen af gennemsnitligt antal udestående aktier. Hovedreglen i IAS 33 er, at alle ordinære aktier medregnes ved opgørelsen af gennemsnitligt antal udestående aktier fra det tidspunkt, hvor betaling for aktierne modtages med følgende undtagel- ser: ► Ordinære aktier, som ikke er fuldt indbetalt medtages kun forholdsvist, baseret på hvor stor en andel af aktien der er indbetalt (IAS 33.A15), ► Det gennemsnitlige antal egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af gennemsnitligt antal udestående aktier (IAS 33.IE2), og ► Aktier, som kan kræves tilbageleveret til virksomheden, medregnes ikke ved opgørelsen af gennemsnitligt antal udestående aktier (IAS 33.24).
IAS 33.19
EY | IFRS og danske årsrapporter | 475
Made with FlippingBook - Share PDF online