IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 32 Aktiver bestemt for salg og ophørte aktiviteter

Som nævnt ovenfor finder IFRS 5 også anvendelse ved udlodning af ikke-monetære aktiver eller grupper af aktiver til ejerne af virksomheden. For at en udlodning til ejerne skal være højst sand- synlig, skal der være igangsat tiltag for at gennemføre udlodningen, og der skal være en forvent- ning om, at udlodningen gennemføres inden for 12 måneder efter klassifikation som bestemt for salg. Det forhold, at der skal være igangsat tiltag for at gennemføre udlodningen, betyder, at det skal være usandsynligt at der foretages væsentlige ændringer i forbindelse med udlodningen, eller at udlodningen ikke gennemføres. Tiltagene kan fx relatere sig til ledelsens handlinger for at plan- lægge og gennemføre udlodningen, bestyrelsens beslutning om udlodningen, og tiltag til at arran- gere aktionærmøde for at godkende udlodningen.

32.3.3 Nedlukning af produktion

Det fremgår af IFRS 5, at et aktiv (eller en afståelsesgruppe), der skal nedlægges (og ikke afhæn- des ved salg), ikke kan klassificeres som bestemt for salg. Dette omfatter langfristede aktiver (og afståelsesgrupper), som skal anvendes af virksomheden frem til udløbet af deres økonomiske le- vetid. Årsagen hertil er, at den regnskabsmæssige værdi af sådanne aktiver vil blive genindvundet gennem fortsat brug frem for gennem salg. Selvom om en nedlukning af en produktion som udgangspunkt ikke skal klassificeres som bestemt forsalg, kan nedlukningen i nogle tilfælde opfylde definitionen på en ophørt aktivitet i IFRS 5. Hvis definitionen på en ophørt aktivitet er opfyldt, skal den ophørte aktivitet præsenteres som sådan i den periode, hvor den nedlukkes. 32.3.4 Tab af kontrol over en dattervirksomhed, tab af fælles kontrol i et joint venture, eller tab af betydelig indflydelse i en associeret virksomhed En virksomhed, som er dedikeret til en salgsplan, der involverer tab af kontrol over en dattervirk- somhed, skal klassificere aktiver og forpligtelser i dattervirksomheden som bestemt for salg, hvis kriterierne herfor er opfyldt. Dette gælder uanset, om virksomheden forventer at fastholde en minoritetsinteresse i den tidligere dattervirksomhed efter salget. Hvis dattervirksomheden opfyl- der definitionen på en ophørt aktivitet, skal den præsenteres som sådan. Tab af kontrol over en dattervirksomhed kan ske på andre måder end ved et salg, fx ved udstedelse af aktier til en tredjepart eller ved udløb af et kontraktuelt forhold til dattervirksomheden, som tidligere har medført kontrol. Det fremgår ikke specifikt af standarden, om den finder anvendelse i tilfælde, hvor kontrollen tabes i andre situationer end ved et salg af en dattervirksomhed. Dette forhold har været behandlet i IFRS IC, men uden at der blev truffet en konklusion herom. Det er derfor vores holdning, at en virksomhed skal foretage et valg af regnskabspraksis i de situationer, og anvende dette valg af praksis konsistent. I henhold til IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures finder IFRS 5 an- vendelse ved hel eller delvis afhændelse af investeringen, hvis kriterierne for klassifikation som bestemt for salg er opfyldt. En eventuel andel af investeringen, som ikke klassificeres som bestemt for salg, skal fortsat behandles efter indre værdis metode, indtil salget er gennemført. Efter salget er gennemført skal den fastholdte investering måles i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle Instrumenter , medmindre den fastholdte ejerandel fortsat er en associeret virksomhed eller et joint venture. I de tilfælde hvor klassifikation som bestemt for salg ophører, skal investeringen behandles efter indre værdis metode med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for den oprindelige klassifikation som bestemt for salg.

IFRS 5.13

Nedlukning, som opfylder definition på ophørte aktiviteter

IFRS 5.8A Tab af kontrol

Delvis afhændelse af et joint venture eller en associeret virksomhed

482 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online