IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 32 Aktiver bestemt for salg og ophørte aktiviteter

I den periode, hvor et langfristet aktiv (eller en afståelsesgruppe) enten er klassificeret som be- stemt for salg eller er solgt, skal følgende bl.a. oplyses:

IFRS 5.41

A) En beskrivelse af aktivet (eller afståelsesgruppen).

B) En beskrivelse af de forhold og omstændigheder, som vedrører salget, eller som fører til den forventede afhændelse, samt måden, hvorpå afhændelsen forventes at finde sted, og det for- ventede tidspunkt for afhændelsen. C) Gevinster eller tab, som er indregnet i overensstemmelse med IFRS 15.20-22, og, hvis dette ikke præsenteres separat i resultatopgørelsen, den post i totalindkomstopgørelsen, der omfat- ter gevinsten eller tabet. D) Hvis det er relevant, det rapporteringspligtige segment, hvori aktivet (eller en afståelses- gruppe) præsenteres i overensstemmelse med IFRS 8 Driftssegmenter . Hvis et langfristet aktiv eller en afståelsesgruppe først opfylder kriterierne for klassifikation som bestemt for salg efter balancedagen, men før årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, skal oplysningerne i A) og B) ovenfor gives i en note.

Oplysningskrav i andre IFRS-standarder finder ikke anvendelse på aktiver (eller afståelsesgrupper), der er klassificeret som bestemt for salg, medmindre disse standarder stiller et af følgende krav:

► Konkrete oplysninger om aktiver (eller afståelsesgrupper) klassificeret som bestemt for salg eller ophørte aktiviteter. ► Oplysninger om måling af aktiver og forpligtelser i en afståelsesgruppe, som ikke er omfattet af målingskravene i IFRS 5, og sådanne oplysninger ikke allerede er givet i de øvrige noter. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber kræver oplysninger om anvendt regnskabspraksis, herunder oplysninger om principperne for klassifikation og måling af langfristede aktiver, som er klassifice- ret som bestemt for salg og ophørte aktiviteter.

490 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online