Kapitel 33 Nærtstående parter
Der er ikke krav om oplysning om transaktioner med virksomheder eller personer, som ikke læn- gere opfylder definitionen på en nærtstående part i standarden. Derfor skal oplysninger om trans- aktioner med en dattervirksomhed eller en nærtstående person kun oplyses for den periode, hvor de opfylder definitionen i standarden. Efter relationen er ophørt, skal transaktionerne ikke længere oplyses. Det samme gør sig gældende for oplysninger om aflønning af nøglepersoner, hvor der kun er krav om oplysning af aflønningen for den del af perioden, hvor definitionen på nøglepersoner i IAS 24 er opfyldt, fx hvis en person bliver nøgleperson i løbet af regnskabsperioden, er det kun aflønning fra tidspunktet, hvor definitionen er opfyldt, som skal oplyses. Der er ikke krav om oplysning af transaktioner med nærtstående parter i sammenligningstallene, hvis den nærtstående part ikke var nærtstående i den forudgående regnskabsperiode. Transaktio- ner med nærtstående parter i den forudgående regnskabsperiode skal heller ikke oplyses igen, hvis den nærtstående relation med virksomheden eller personen er ophørt i den tidligere regnskabspe- riode. IAS 24 har ingen holdning til, om et udestående på balancedagen med en virksomhed eller person, der ikke længere opfylder definitionen på nærtstående, skal oplyses i noterne til årsregnskabet. Virksomheder kan derfor selv vælge, om sådanne mellemværende oplyses. Det fremgår ikke af IAS 24, hvordan virksomheden skal vurdere væsentlighed i forhold til oplysning af transaktioner med nærtstående. Det er derfor væsentlighed som defineret i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber og Practice Statement 2 Vurdering af væsentlighed , som skal danne grundlag ved vurdering af, om en transaktion med en nærtstående er væsentlig, og derfor kræver oplysning. Det kan være centralt, at virksomheden er opmærksom på, at transaktioner med nærtstående, fx oplysning om aflønning af nøglepersonale, er en kontrolnote, og derfor er ekstra relevant for de primære regnskabsbrugere, og derfor oftest kræver oplysning. 33.4.3 Oplysninger om aflønning af ledelse og nøglepersoner IAS 24 kræver oplysning af vederlag til ledelse og nøglepersoner for virksomheden, inkl. udestå- ende mellemværende og forpligtelser. Udestående mellemværende omfatter skyldige bonusser og forpligtelser relateret til kontantbaseret aktieaflønning. Der er ikke krav i IAS 24 om, at oplysningerne skal gives på individuelt niveau. Der er derimod særlige danske krav i IFRS-bekendtgørelsen, hvorefter danske virksomheder, afhængig af regn- skabsklasse skal give oplysninger om ledelsesvederlag enten individuelt eller samlet. Læs mere herom i kapitel 36 Danske Særkrav til IFRS-årsrapporter . Oplysninger om aflønning af ledelse og nøglepersoner skal i henhold til IAS 24 gives i følgende kategorier:
Vurdering af væsentlighed
Særlige danske krav til oplysning om ledelses- vederlag
1. Kortfristede medarbejderforpligtelser (løn, gager, overskudandel bonusser m.fl.)
2. Langfristede medarbejderforpligtelser (pensioner)
3. Andre langfristede forpligtelser (gratialer, andre langfristede fordele)
4.
Opsigelsesordninger
5.
Aktieaflønning
Aflønning af ledelsen og nøglepersoner inkluderer også vederlag betalt til ledelsen eller nøgleper- soner på vegne af virksomheden, fx vederlag betalt af en modervirksomhed på virksomhedens vegne.
496 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online