Kapitel 34 Delårsregnskaber
34 Delårsregnskaber
34.1 Indledning Delårsrapporten er for nogle virksomheder yderst vigtig med henblik på formidling af finansiel information i løbet af året. Formålet med delårsrapporten, som omfatter delårsregnskabet, er at give kapitalmarkedet opdaterede og rettidige oplysninger i årets løb. De primære brugere af de- lårsrapporten er kapitalmarkedernes aktører, herunder analytikere, investorer og långivere. De- lårsrapporterne benyttes bl.a. til at vurdere og revurdere forventninger til fremtidig indtjening og give opdaterede forudsætninger, som danner grundlag for skøn over virksomhedens værdi. Under IFRS er der en separat standard for delårsregnskaber i form af IAS 34 Delårsregnskaber . Standarden er baseret på de øvrige IFRS-standarder, og det er kun for præsentation og noteoplys- ninger, at der gives særlige regler for delårsregnskaber. Standarden indeholder også vejledning i forhold til indregning og måling, men denne vejledning er kun ment som en uddybning af vejled- ningen i de øvrige IFRS-standarder med henblik på at adressere nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når regnskabsperiode er kortere end 1 år. Delårsregnskabet skal give løbende og opdaterede oplysninger baseret på det senest aflagte års- regnskab og skal derfor læses i sammenhæng med årsregnskabet. Et delårsregnskab er ikke et fuldt selvstændigt regnskab. Dette indebærer, at oplysninger afgivet i årsregnskabet, fx virksom- hedens anvendte regnskabspraksis, ikke skal gentages, medmindre der har været ændringer i an- vendt regnskabspraksis eller hvis der er implementeret nye IFRS-standarder eller fortolkninger. Formålet med dette kapitel er at redegøre for elementerne i et delårsregnskab, som er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34, samt at gennemgå særskilte forhold vedrørende indregning og måling og notekravene til delårsrapporter.
34.2 Anvendelsesområde
Det fremgår ikke af IAS 34, hvilke virksomheder, der skal offentliggøre delårsregnskaber eller med hvilken frekvens, delårsregnskaber skal udarbejdes. Dette krav fremsættes nationalt, og for dan- ske børsnoterede virksomheder er der krav om udarbejdelse af halvårsregnskaber i henhold til delårsbekendtgørelsen. Der er ikke længere krav om udarbejdelse af kvartalsregnskaber, men dette er naturligvis stadigvæk tilladt. Danske virksomheder skal udarbejde delårsregnskaber i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere krav i delårsbekendtgørelsen.
Dansk krav om halvårs- regnskaber for børsnoterede virksomheder
IAS 34.1 tilskynder virksomheder, hvis aktier handles på et offentligt marked, til hyppigere at rap- portere end kun en gang årligt i form af årsregnskabet.
Fristen for offentliggørelse af delårsrapporter er tre måneder efter udløbet af regnskabsperioden. Dette fremgår af Nasdaq Copenhagen's regler for udstedere af aktier (Nordic Main Market Rule- book of Issuers of Shares). Kapitalmarkedsloven stiller også krav om offentliggørelse af halvårs- rapporter. Her er fristen også 3 måneder efter udløbet af halvåret.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 499
Made with FlippingBook - Share PDF online