Kapitel 34 Delårsregnskaber
34.3 Minimumskrav til delårsregnskabers indhold
Et delårsregnskab skal som minimum omfatte følgende elementer:
IAS 34.8
En balance
►
► En resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst (eller en samlet totalindkomstopgø- relse)
En egenkapitalopgørelse
►
En pengestrømsopgørelse
►
Udvalgte noter.
►
Minimumskravet forudsætter, at delårsregnskabet præsenteres som et sammendraget regnskab. I modsat fald, altså hvis delårsregnskabet præsenteres som et fuldstændigt regnskab, skal virksom- heder følge kravene i IAS 1 Præsentation af årsregnskaber , herunder kravet om en tredje balance, når det kræves i henhold til IAS 1.40A. Hvis delårsregnskabet præsenteres som et sammendraget regnskab, gælder kravene i IAS 1 ikke, med undtagelse af afsnit 15-35 (IAS 1.4). Kravene i IAS 1 er omtalt i kapitel 2 Præsentation af årsregnskaber .
34.3.1 Sammendragne primære opgørelser
De forskellige primære opgørelser behøver ikke at være så detaljerede som de tilsvarende opstil- linger i årsregnskabet. De skal dog som minimum omfatte hver af de overskrifter og subtotaler, som er medtaget i årsregnskabet. Væsentlige poster af forskellig art eller med forskellig funktion skal dog altid præsenteres separat. IFRS IC blev i 2013 spurgt, om pengestrømsopgørelsen i et sammendraget delårsregnskab kan begrænses til tre poster: pengestrømme fra driftsaktivitet, fra investeringsaktivitet og fra finan- sieringsaktivitet. I sin agendabeslutning fra juli 2014 gav IFRS IC-udtryk for, at spørgsmålet ikke fortjente nogen nærmere vurdering af komiteen, da man mente, at IAS 34 afklarede spørgsmålet tilstrækkeligt. I henhold til afsnit 10, 15 og 25 i IAS 34 skal en sammendraget pengestrømsopgø- relse omfatte alle de oplysninger, som er relevante for forståelsen af virksomhedens evne til at frembringe pengestrømme og dens behov for at bruge pengestrømme. I lyset heraf udtrykte IFRS IC, at de ikke mente, at en opstilling med tre poster er i overensstemmelse med kravene i IAS 34. I praksis præsenterer mange virksomheder de primære opgørelser i samme detaljeringsgrad i de- lårsregnskabet som i årsregnskabet. Det betyder ikke, at delårsregnskabet skal betragtes som et fuldstændigt regnskab. Hvis det skal betragtes som et fuldstændigt regnskab, skal noteoplysnin- gerne også være i overensstemmelse med de krav, som følger af de øvrige IFRS-standarder for årsregnskaber. Fuldstændige primære opgørelser med noteoplysninger i overensstemmelse med kravene i IAS 34 repræsenterer et sammendrag af et regnskab. Tabellen herunder viser de perioder, der skal indgå i et delårsregnskab, både for et sammendraget delårsregnskab og for et fuldstændigt delårsregnskab. Tabellen kan læses sammen med nedenstå- ende eksempel på, hvordan en virksomhed, der har kalenderårsregnskab, aflægger delårsregn- skab. Hvis virksomheden udarbejder frivillige kvartalsregnskaber, skal der udover nedenstående i kvartalsrapporteringen for Q3, også præsenteres akkumuleret resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst inkl. sammenligningstal.
IAS 34.10
IFRS IC – Agenda Decision – Pengestrøms- opgørelse i delårs- regnskaber
500 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online