Kapitel 35 Første regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med IFRS
Hvis virksomheden vælger at anvende reglerne fra datoen for overgang til IFRS betyder dette, at finansielle aktiver og forpligtelser, som virksomheden er ophørt med at indregne før denne dato, ikke skal indregnes i åbningsbalancen. Dette gælder også, selvom de finansielle aktiver og forplig- telser opfylder indregningskriterierne i IFRS 9, fx hvis en virksomhed er ophørt med indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse under dets tidligere begrebsramme som følge af en transaktion, som er opstået før overgangen til IFRS, skal posterne ikke indregnes under IFRS, und- tagen hvis de kvalificerer til indregning som følge af en senere begivenhed eller transaktion. Som nævnt ovenfor, kan en virksomhed frit vælge at anvende reglerne for ophør med indregning af finansielle aktiver og forpligtelser i IFRS 9 fra en valgfri dato før datoen for overgang til IFRS. Dette forudsætter dog, at informationen for at anvende reglerne var tilgængelige på tidspunktet for den første regnskabsmæssige behandling af transaktionen.
Regnskabsmæssig sikring
Reglerne for regnskabsmæssig sikring under IFRS er beskrevet i IFRS 9. En virksomhed, der er førstegangsaflægger af IFRS, skal i sin åbningsbalance:
IFRS 1.B4-B6 Regnskabs- mæssig sikring
► Måle alle derivater til dagsværdi (uanset den regnskabsmæssige behandling under virksomhe- dens tidligere begrebsramme). Alle periodiserede tab og gevinster relateret til derivater under virksomhedens tidligere begrebsramme skal elimineres. ► Indregne sikringsforhold i sin åbningsbalance, hvis forholdet er udpeget til regnskabsmæssig sikring under virksomhedens tidligere begrebsramme eller senest på datoen for overgang til IFRS. ► Indregne sikringsforhold i sin åbningsbalance som opfylder kriterierne for regnskabsmæssig sikring i IFRS 9. Om sikringsforholdet har været effektivt under virksomhedens tidligere be- grebsramme, er ikke afgørende for om forholdet kan vurderes at være effektivt under IFRS. ► Ophør med indregning af sikringsforhold, som ikke vurderes effektivt i overensstemmelse med IFRS 9. Ved den efterfølgende måling skal alle derivater (med undtagelse af finansielle garantikontrakter og særlige lånetilsagn) måles til dagsværdi via resultatopgørelsen. Eventuelle forskelle mellem dagsværdien og den bogførte værdi under virksomhedens tidligere begrebsramme, skal indregnes som en justering til derivatet i åbningsbalancen med modpost på de frie reserver under egenkapi- talen. En førstegangsaflægger må i sin åbningsbalance til IFRS kun præsentere sikringsforhold, der eksi- sterede senest på datoen for overgang til IFRS, og som opfylder alle betingelserne for anvendelse af regnskabsmæssig sikring i IFRS 9. Dermed må en virksomhed ikke udpege sikringsforhold med tilbagevirkende kraft. Udskudte gevinster og tab relateret til pengestrømssikring, der i henhold til virksomhedens tidli- gere praksis er indregnet under egenkapitalen, forbliver indregnet under egenkapitalen, hvis be- tingelserne for anvendelse af regnskabsmæssig sikring i IFRS 9 er opfyldt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, anvendes reglerne for ophør af regnskabsmæssig sikring i IFRS 9. En virksomhed, der har udskudte gevinster og tab relateret til pengestrømssikring indregnet i hen- hold til virksomhedens tidligere begrebsramme, skal foretage en vurdering af, om betingelserne for regnskabsmæssig sikring i IFRS 9 er opfyldt, og om transaktionen med høj sandsynlighed for- ventes at forekomme. Hvis begge betingelser er opfyldt, kan sikringsforholdet fortsætte i overens- stemmelse med reglerne herom i IFRS 9. Hvis transaktionen stadigvæk forventes at forekomme, men dette ikke er højst sandsynligt, forbliver alle udskudte gevinster og tab indregnet i en sikrings- reserve under egenkapitalen, indtil en af nedenstående situationer opstår, mens efterfølgende re- guleringer af instrumentet indregnes i resultatopgørelsen:
► Den forventede transaktion sker og medfører indregning af et ikke-finansielt aktiv eller for- pligtelse.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 517
Made with FlippingBook - Share PDF online