Kapitel 35 Første regnskabsaflæggelse i overensstemmelse med IFRS
en førstegangsaflægger ikke bør tilpasse historiske virksomhedssammenslutninger, hvis dette medfører brug af ny viden.
En førstegangsaflægger, som ikke implementerer IFRS 3 med fuld tilbagevirkende kraft skal bl.a.:
IFRS 1.C4
► Fastholde den klassifikation (vurdering af den overtagende virksomhed) for en virksomheds- sammenslutning, som blev fastlagt under virksomhedens tidligere begrebsramme ► Indregne alle aktiver og forpligtelser fra historiske virksomhedssammenslutninger på datoen for overgang til IFRS med undtagelse af: - De finansielle aktiver og forpligtelser, hvor virksomheden er ophørt med indregning i hen- hold til virksomhedens tidligere begrebsramme, og - Aktiver (inkl. goodwill) og forpligtelser som ikke var indregnet i koncernregnskabet i over- ensstemmelse med virksomhedens tidligere begrebsramme og som under IFRS heller ikke opfylder kriterierne for indregning i virksomhedens separate regnskab. ► Ophøre med indregning af aktiver eller forpligtelser, der var indregnet i overensstemmelse med virksomhedens tidligere begrebsramme, men som ikke opfylder indregningskriterierne i IFRS. ► Indregne aktiver og forpligtelser fra historiske virksomhedssammenslutninger, som ikke var indregnet under virksomhedens tidligere begrebsramme, hvis indregningskriterierne i IFRS er opfyldt. ► IFRS kræver for visse aktiver og forpligtelser, at de efter første indregning måles til en værdi, som ikke er baseret på aktivets eller forpligtelsens oprindelige kostpris, fx dagsværdi. En før- stegangsaflægger skal i åbningsbalancen måle sådanne aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Eventuelle ændringer til aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen som følge af ovenstående skal indregnes i overført resultat under egenkapitalen, medmindre ændringen medfører indregning af et immaterielt aktiv, som tidligere var indregnet som en del af goodwill. Regnskabsmæssig værdi under tidligere begrebsramme som deemed kostpris Det kan i praksis være vanskeligt at opgøre den historiske kostpris for aktiver i overensstemmelse med IFRS. Når en IFRS-standard kræver, at et aktiv måles til kostpris skal en førstegangsaflægger, hvis den historiske kostpris ikke kan opgøres, anvende den regnskabsmæssige værdi af aktivet opgjort i forbindelse med den virksomhedssammenslutning, hvori aktivet blev erhvervet, som ak- tivets deemed kostpris. Det er vores holdning, at en førstegangsaflægger kan anvende den regn- skabsmæssige værdi på tidspunktet for overgang til IFRS som deemed kostpris for disse aktiver. En deemed kostpris er ikke en kostpris, som er opgjort i overensstemmelse med IFRS, men et acceptabelt udgangspunkt for en førstegangsaflægger.
IFRS 1.C4(e)
Der findes i IFRS 1 syv undtagelser vedrørende deemed kostpris, hvor de oftest anvendte omfatter:
► Dagsværdi eller aktivets omvurderede værdi på datoen for overgang til IFRS (materielle akti- ver, investeringsejendomme og immaterielle aktiver),
► Deemed kostpris for aktiver og forpligtelser overtaget i en virksomhedssammenslutning,
Deemed kostpris for et leasingaktiv, eller
►
► Deemed kostpris for en dattervirksomhed, joint venture eller en associeret virksomhed.
Der er i IFRS 1 særlige regler for opgørelse af deemed kostpris for aktiver i olie og gasindustrien og aktiver og forpligtelser i virksomheder, der er underlagt offentlig regulering.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 521
Made with FlippingBook - Share PDF online