Kapitel 3 Pengestrømsopgørelse
Hvis sælgeren af et aktiv stiller kredit til rådighed, skal anskaffelsen og finansieringen normalt behandles som en transaktion uden kontant afregning, og der skal gives noteoplysninger herom. Efterfølgende betalinger til sælger medtages i pengestrømme fra finansieringsaktivitet. Hvis peri- oden fra anskaffelsestidspunktet og tidspunktet for tilbagebetaling af gælden er uvæsentlig, vil pengestrømmen dog blive anset for at være en investeringsaktivitet. For at afgøre, om der er tale om en væsentlig tidsperiode, skal man vurdere, om den udskudte betaling har medført en intern rente for sælgeren i overensstemmelse med IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder . Jo længere tid der er mellem tidspunktet for anskaffelsen af aktivet og tidspunktet for tilbagebetaling af gælden, desto højere er sandsynligheden for, at sælgeren indregner en intern rente. IFRS IC og IASB bekræftede i 2013, at udgangspunktet for klassifikation af pengestrømme er, hvor- dan virksomheden drives. Det afgørende er at forstå, om pengestrømmene er relateret til anskaf- felsen af et aktiv, eller om de vedrører tilbagebetaling af gæld. Fra sælgers synspunkt er penge- strømme fra salg af materielle og immaterielle aktiver en investeringsaktivitet, medmindre salg af materielle og immaterielle aktiver er en del af sælgers primære aktiviteter, hvorved der vil være tale om driftsaktivitet.
Finansierings- komponenter
3.3.9 Pengestrømme i fremmed valuta
Valutakursændringer i monetære poster eller i likvide beholdninger anses ikke for at være penge- strømme, men for at afstemme likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning skal virkningen af valutaomregningen præsenteres i pengestrømsopgørelsen. Virkningen skal præsenteres sepa- rat fra pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet og omfatter de eventuelle forskelle, som ville være opstået, hvis alle pengestrømme var blevet omregnet til regnskabsårets afslutningskurser. Ved brug af den direkte metode for pengestrømme fra driftsaktivitet får transaktioner i fremmed valuta ikke effekt på pengestrømsopgørelsen, før ind- og udbetalingerne er gennemført. Betalin- gerne skal da registreres til kursen på betalingstidspunktet. Ved brug af den indirekte metode kan det være nødvendigt at justere resultat og pengestrømme fra driften, hvis resultatet indeholder valutakursforskelle fra investerings- og finansieringsaktivi- teter. Følgende gør sig gældende ved brug af den indirekte metode: ► For transaktioner, som vedrører drift, og som er gennemført og betalt i regnskabsåret, kræves der ikke justering, da den faktiske pengestrøm ligger i resultatet. ► For transaktioner, som vedrører drift, og som er gennemført men ikke betalt i regnskabsåret, kræves der heller ikke justering, da de tilhørende valutakursforskelle allerede ligger både i resultatet og som ændring af balanceposter. ► Enhver valutakursforskel, som opstår på en gennemført transaktion knyttet til en ikke-drifts- relateret pengestrøm, vil medføre en justering af resultat og pengestrøm fra driften. Valuta- kursforskellen overføres til investerings- eller finansieringsaktiviteter i pengestrømsopgørel- sen.
IAS 7.28 Valuta- omregning
Effekten af valutakursændringer beregnes på følgende måde:
► Indgående beholdning af likvider x (Ændring i valutakurs fra 1.1. til 31.12.)
► + Ændring i likvider i løbet af året x (Ændring i valutakurs fra 1.1. til 31.12.)
Pengestrømme fra transaktioner i fremmed valuta skal indregnes i virksomhedens funktionelle va- luta ved omregning af beløb i fremmed valuta til den på betalingsdagen gældende valutakurs mel- lem den funktionelle valuta og den fremmede valuta. Der kan anvendes en tilnærmet valutakurs i overensstemmelse med IAS 21 Valutaomregning . Beregningen følger samme metode som omreg- ningsforskellen knyttet til årets egenkapitalændringer.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 53
Made with FlippingBook - Share PDF online