IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 38 Finansielle instrumenter – klassifikation

Del 6 Finansielle instrumenter 38 Finansielle instrumenter – klassifi- kation 38.1 Indledning Formålet med IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation er at fastlægge principperne for klas- sifikation og præsentation af finansielle instrumenter. Med udgangspunkt i definitioner af finan- sielle aktiver, finansielle forpligtelser og egenkapital fastlægger standarden principper for sondrin- gen mellem finansielle forpligtelser og egenkapital set fra udsteders side. Standarden indeholder også principper for modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser og kriterierne for præsentation heraf som nettobeløb. Principperne i IAS 32 komplementerer principperne for ind- regning og måling af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i IFRS 9 Finansielle instrumenter og principperne for oplysninger om finansielle instrumenter i IFRS 7 Finansielle instrumenter: No- teoplysninger , idet definitionerne i IAS 32 eksempelvis har direkte betydning for, hvilke instrumen- ter der regnskabsmæssigt skal behandles efter IFRS 9, og hvilke instrumenter der er omfattet af oplysningskravene i IFRS 7. IFRS 7 og IFRS 9 er omtalt i andre kapitler i denne publikation. Standardens principper for klassifikation som egenkapital eller forpligtelser har stor betydning for virksomhedernes regnskabsaflæggelse, idet klassifikationen ikke blot påvirker nøgletal som fx fi- nansiel gearing, egenkapitalandel og egenkapitalforrentning, men også har direkte betydning for resultatopgørelsen. Renter samt gevinster og tab vedrørende finansielle forpligtelser skal indreg- nes i resultatopgørelsen, mens udbytte, egenkapitaltransaktioner og transaktionsomkostninger forbundet med egenkapitaltransaktioner indregnes direkte i egenkapitalen. I det omfang standar- den tillader modregning af virksomhedens finansielle aktiver og forpligtelser, kan dette også få stor betydning for virksomhedens nøgletal. For mange transaktioner vil det være ukompliceret at afgøre, om transaktionen indeholder et fi- nansielt instrument, og om der i så fald er tale om et finansielt aktiv, en finansiel forpligtelse eller egenkapital. For andre, mere komplekse, transaktioner kan analysen være mere kompliceret. Formålet med dette kapitel er at give et overblik over centrale bestemmelser i IAS 32, som har betydning for mange virksomheder, og det tilstræbes ikke at give et fuldstændigt overblik over IAS 32 eller alle problemstillinger, som standarden behandler. I dette kapitel behandles først anvendelsesområdet for IAS 32, og definitionen af finansielle in- strumenter. Derefter behandles udsteders sondring mellem egenkapital og finansielle forpligtelser, og den regnskabsmæssige behandling af sammensatte finansielle instrumenter. Sidst behandles modregning og nettopræsentation af finansielle aktiver og forpligtelser.

38.2 Anvendelsesområde

I henhold til IAS 32 er alle typer finansielle instrumenter omfattet af bestemmelserne i IAS 32, medmindre de specifikt er undtaget. Følgende finansielle instrumenter er specifikt undtaget:

IAS 32.4

► Kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regn- skabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregn- skaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, medmindre disse standarder kræver eller tillader regnskabsmæssig behandling i henhold til IFRS 9. IAS 32 skal anvendes for alle derivater knyttet til kapitalandele i sådanne virksomheder. ► Arbejdsgiveres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med personaleydelser, jf. IAS 19 Per- sonaleydelser.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 535

Made with FlippingBook - Share PDF online