IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 38 Finansielle instrumenter – klassifikation

► Forsikringskontrakter inden for anvendelsesområdet for IFRS 17 Forsikringskontrakter / IFRS 4 Forsikringskontrakter , med visse undtagelser som fremgår af IAS 32.4. ► Finansielle instrumenter, kontrakter og forpligtelser, som reguleres af IFRS 2 Aktiebaseret ve- derlæggelse , med visse undtagelser som fremgår af IAS 32.4. IAS 32 finder ligeledes anvendelse på kontrakter vedrørende køb eller salg af ikke-finansielle akti- ver, hvis disse kontrakter i henhold til reglerne i IAS 32 skal behandles, som om de var finansielle instrumenter. Dette gælder købs- og salgskontrakter, som kan nettoafregnes i kontanter eller an- dre finansielle instrumenter eller ved udveksling af finansielle instrumenter, med undtagelse af kontrakter, som blev indgået og fortsat besiddes med henblik på modtagelse eller overdragelse af et ikke-finansielt aktiv i overensstemmelse med virksomhedens forventede behov for køb, salg eller forbrug (den såkaldte "own use exemption"). Herudover gælder IAS 32 for kontrakter, som måles til dagsværdi i overensstemmelse med IFRS 9.

IAS 32.8 "Own use exemption"

Eksempel på "own-use" exemption

Virksomhed A indgår en fastpris kontrakt (forward) om køb af et ton kobber, hvilket svarer til virksomhed A's forventede forbrug af kobber i virksomhedens produktion. Kontrakten tillader, at Virksomhed A modtager fysisk levering af varen om 12 måneder, eller foretager nettoafreg- ning af kontrakten baseret på prisudviklingen af kobber. Kontrakten er et afledt finansielt instrument, da der ved kontraktens indgåelse ikke er nogen nettoinvesteringer, kontrakten er baseret på prisudviklingen for kobber, og skal afregnes på en fremtidig dato. Da Virksomhed A forventer at modtage fysisk levering af varen, og ikke har en historik for at nettoafregne lignende kontrakter i kontanter, eller at modtage fysisk levering af kobber og sælge det straks efter for at genere kortsigtede afkast, skal kontrakten behandles som en gen- sidigt bebyrdende aftale i stedet for som et afledt finansielt instrument.

Mens finansielle aktiver og forpligtelser, som opstår fra leasingaftaler, er omfattet af IAS 32 og IFRS 7, er de kun omfattet af IFRS 9 for følgende områder:

Særligt om leasingaftaler

► Bestemmelserne for ophør med indregning for leasingtilgodehavender og leasingforpligtelser

► Leasingtilgodehavender er omfattet af nedskrivningsreglerne i IFRS 9, og

► Reglerne for indbyggede derivater finder også anvendelse for derivater i leasingaftaler.

For andre områder for leasingaftaler finder IFRS 16 Leasing anvendelse.

38.3 Definitioner For at forstå, hvad et finansielt instrument er og dermed hvilke instrumenter, der falder inden for anvendelsesområdet for IAS 32, IFRS 7 og IFRS 9, er det centralt at definere finansielle instru- menter. IAS 32 indledes med definitioner af finansielle instrumenter, finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og egenkapital. Et finansielt instrument defineres i IAS 32 som enhver kontrakt, der medfører et finansielt aktiv i én virksomhed og en finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed. Definitionen af et finansielt instrument bygger direkte på definitionerne af finansielle aktiver, fi- nansielle forpligtelser og egenkapital.

Definition af finansielt instrument

536 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online