IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 38 Finansielle instrumenter – klassifikation

Et afledt finansielt instrument (derivat) er et finansielt instrument eller en anden kontrakt, der er omfattet af anvendelsesområdet af IFRS 9, og som har følgende karakteristika:

Definition på et afledt finansielt instrument (derivat)

► Værdien af instrumentet er afhængig af værdien af en underliggende markedsrente, råvare- pris, valutakurs, prisindeks, kredit rating eller en anden variabel ► Ved investering i instrumentet kræves ingen initial nettoinvestering eller initial nettoinveste- ring, som er lavere end krævet for lignende typer af kontrakter, som reagerer tilsvarende på udsving i den underliggende variabel.

► Instrumentet skal afregnes på en senere dato.

Et finansielt aktiv er ethvert aktiv, som er:

Definition af et finansielt aktiv

Likvider

► Ret over egenkapital i en anden virksomhed

► En aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand

► En aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med en tredjemand på vilkår, der kan være gunstige ► En kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne aktier, der ikke er et afledt finansielt instrument, hvori virksomheden kan være forpligtet til at modtage et variabelt antal af virksomhedens egne aktier ► En kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne aktier, der er et afledt finansielt instrument, som ved afregning ikke skal eller kan afregnes ved udveksling af et fast beløb i likvider eller et andet finansielt aktiv for et fast antal af virksomhedens egne aktier.

En finansiel forpligtelse er enhver forpligtelse, som er:

Definition af en finansiel forpligtelse

► En aftalt pligt til at afgive likvider elle andre finansielle aktiver til tredjemand

► En aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige for virksomheden ► En kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne aktier, der ikke er et afledt finansielt instrument, hvori virksomheden kan være forpligtet til at levere et variabelt antal af virksomhedens egne aktier ► En kontrakt, som skal eller kan afregnes i virksomhedens egne aktier, der er et afledt finansielt instrument, som ved afregning ikke skal eller kan afregnes ved udveksling af et fast beløb i likvider eller et andet finansielt aktiv for et fast antal af virksomhedens egne aktier. Definitionen af et finansielt instrument er altså tosidig. En kontrakt, som er et finansielt instru- ment, skal altid medføre et finansielt aktiv for én part og en finansiel forpligtelse eller et egenka- pitalinstrument for modparten. Et eksempel herpå er et tilgodehavende fra salg, som er opstået i forbindelse med salget af et produkt. Dette tilgodehavende er en kontrakt, som giver sælgeren af produktet ret til at modtage likvide beholdninger fra køber. Tilgodehavendet er dermed et finan- sielt aktiv for sælger. Køberen af produktet vil på sin side have en kontraktlig forpligtelse til at betale, altså en finansiel forpligtelse. Tilgodehavender fra salg falder derfor ind under definitionen af et finansielt instrument, i og med at tilgodehavendet er et finansielt aktiv for sælger og en fi- nansiel forpligtelse for køber. Det er også værd at bemærke, at definitionen af et finansielt instrument tager udgangspunkt i kon- traktbegrebet. Der skal foreligge en kontrakt, for at der er tale om et finansielt aktiv eller en fi- nansiel forpligtelse. Kontraktbegrebet er nærmere uddybet i IAS 32, hvor begreberne "kontrakt" og "kontraktlig" defineres som en aftale mellem to eller flere parter, der har klare økonomiske konsekvenser, som parterne har ringe eller ingen mulighed for at undgå, normalt fordi aftalen er retsgyldig. Finansielle kontrakter, og dermed finansielle instrumenter, kan have en række forskel- lige former og behøver ikke at være skriftlige.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 537

Made with FlippingBook - Share PDF online