Kapitel 38 Finansielle instrumenter – klassifikation
38.4 Sondring mellem forpligtelser og egenkapital Den regnskabsmæssige sondring mellem egenkapital og forpligtelser har historisk set ikke givet væsentlige udfordringer for udsteder. Traditionelt har den regnskabsmæssige behandling hoved- sageligt været bestemt af instrumentets juridiske form. Imidlertid er den økonomiske sondring mellem egenkapital og forpligtelser ikke helt så tydelig, som man ville forvente på baggrund af den juridiske kategorisering. Det kan eksempelvis hævdes, at præferenceaktier, som kan kræves ind- løst, bør anses for en forpligtelse snarere end egenkapital. Modsat vil mange argumentere for, at en obligation, som aldrig skal tilbagebetales, men som skal konverteres til ordinære aktier, har flere lighedstræk med egenkapital end med finansielle forpligtelser, også før konvertering. På grund af sådanne instrumenters tvetydige karakter har det ikke altid været nemt at afgøre, hvor- dan de regnskabsmæssigt skal behandles.
Eksempel på præferenceaktier
Det følger af IAS 32.16a, at præferenceaktier, som køber kan kræve indløst, skal betragtes som en finansiel forpligtelse, fordi udsteder ikke kan undlade at overdrage likvider eller andre akti- ver, når køber kræver dette. Når præferenceaktier ikke kan kræves indløst af køber, må andre vilkår forbundet med aktierne tages i betragtning for at bestemme den korrekte klassifikation. Hvis præferenceaktien ikke kan indløses, men har tilknyttet en ubetinget ret til et fast årligt udbytte, vil udbyttebetalingen repræsentere en finansiel forpligtelse svarende til nutidsværdien af fremtidige udbyttebetalinger på udstedelsestidspunktet. Den regnskabsmæssige klassifikation af instrumenter som enten forpligtelser eller egenkapital er mere end blot et spørgsmål om allokering. Det skærpede IFRS-krav om indregning af visse forplig- telser, især derivater, til dagsværdi indebærer, at klassifikation af en post som en forpligtelse kan medføre øget volatilitet i resultatopgørelsen, som ikke ville opstå, hvis posten var klassificeret som et egenkapitalinstrument. Når en virksomhed udsteder egenkapital, får køber en ejerandel i virksomheden. Ejerandelen be- lønnes med udbytte, som regnskabsmæssigt behandles som udlodning af virksomhedens overførte resultat. Forpligtelser, som fx et lån, belønnes med rente. Generelt har en virksomheds långivere prioritet forud for dens aktionærer. I praksis kan forskellige kategorier af långivere og aktionærer have forskellige rettigheder.
38.4.1 Egenkapitalinstrumenter
Anvendelse af ovenstående definitioner for finansielle aktiver og forpligtelser i IAS 32 medfører, at et instrument defineres som egenkapital, hvis følgende to kriterier er opfyldt:
Definition af egenkapital
a) Instrumentet indeholder ingen kontraktlige forpligtelser til, at:
- Levere likvider eller andre finansielle instrumenter til tredjemand, eller
- Udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med en tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige for udsteder.
b) Hvis instrumentet kan eller skal afregnes i udsteders egne aktier, er det enten:
- Ikke et derivat, hvortil der ikke er tilknyttet nogen kontraktlige forpligtelser for udsteder til at levere et variabelt antal egne aktier, eller - Et afledt finansielt instrument, som kan afregnes af udsteder ved udveksling af et fast beløb, et andet finansielt aktiv for et fast antal af virksomhedens egne aktier. Med andre ord kan et instrument kun klassificeres som egenkapital, hvis udsteder har en ubetinget ret til at undgå at afregne med likvider eller andre finansielle instrumenter eller, hvis virksomheden har muligheden for at afregne i egne aktiver, så skal denne afregning ske i et fast antal egne aktier
EY | IFRS og danske årsrapporter | 539
Made with FlippingBook - Share PDF online