Kapitel 3 Pengestrømsopgørelse
3.3.10 Pengestrømsopgørelser i koncerner IAS 7 skelner ikke mellem årsregnskaber for selskaber og koncerner, og standarden indeholder ingen specifikke krav for, hvordan koncernens pengestrømsopgørelse skal udarbejdes, bortset fra at der gives vejledning i håndtering af pengestrømme forbundet med afhændelse af og ændringer i ejerandele i dattervirksomheder. I princippet skal koncernens pengestrømsopgørelse baseres på pengestrømme fra de enkelte virk- somheder, og koncerninterne transaktioner elimineres. Opgørelsen kan i praksis udarbejdes på to måder: ► Opgørelsen beregnes direkte ud fra koncernregnskabet. Ved denne metode tages der udgangs- punkt i resultatopgørelse og balance samt noteoplysningerne i koncernregnskabet.
Praktisk tilgang til koncernens pengestrøms- opgørelse
► Opgørelsen udarbejdes med udgangspunkt i de enkelte koncernselskabers årsregnskaber:
- Ved denne metode sammendrages pengestrømmene fra de enkelte koncernenheder, og der justeres for interne transaktioner og andre koncernposteringer.
For begge metoder gælder, at det er afgørende, at modervirksomheden modtager den nødvendige information til at kunne udarbejde den konsoliderede pengestrømsopgørelse. Rapporteringen fra dattervirksomhederne bør derfor indeholde de bruttobeløb, som skal præsenteres som henholdsvis investerings- og finansieringsaktiviteter.
3.3.11 Køb og salg af virksomheder
Pengestrømme fra køb og salg af dattervirksomheder eller andre virksomheder skal præsenteres separat og klassificeres som investeringsaktivitet.
Transaktioner, som medfører, at virksomheden opnår kontrol eller tab af kontrol over en datter- virksomhed eller anden virksomhed, medfører, at virksomheden skal give fyldestgørende oplysnin- ger i årsregnskabet. Der skal oplyses om det samlede betalte eller modtagne vederlag, herunder andelen af vederlaget, som består af likvider. Derudover skal der oplyses om likvider samt andre aktiver og forpligtelser i dattervirksomhederne eller andre virksomheder, hvor der er opnået eller mistet kontrol. Investeringsvirksomheder som defineret i IFRS 10 Koncernregnskaber er derimod undtaget fra dette krav for en investering i en dattervirksomhed, som skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Der er desuden et krav om, at købs- og salgstransaktioner vises separat. Ved virksomhedssammen- slutninger inkluderes dattervirksomhedens pengestrømme i koncernregnskabet fra og med over- tagelsesdatoen.
IAS 7.40
54 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online