IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 38 Finansielle instrumenter – klassifikation

Et sammensat finansielt instrument er et finansielt instrument, som ikke er et derivat, og som fra udsteders side indeholder både en finansiel forpligtelse og et egenkapitalinstrument.

Definition

IAS 32 regulerer sondringen mellem egenkapital og forpligtelser for et instrument som helhed, men indeholder regler, som medfører, at nogle typer af instrumenter, som en virksomhed har ud- stedt, i enkelte tilfælde skal udskilles og indregnes separat som et egenkapitalinstrument. Stan- darden kræver, at udstederen af et ikke-afledt finansielt instrument skal vurdere, om instrumentet indeholder både en forpligtelses- og en egenkapitalkomponent. Sådanne komponenter skal klassi- ficeres separat som finansielle forpligtelser, finansielle aktiver eller egenkapitalinstrumenter. I henhold til IAS 32 betyder dette, at en virksomhed skal foretage separat indregning af de enkelte elementer af et finansielt instrument, som:

IAS 32.28-29 Opdeling af sammensatte instrumenter (split- accounting)

► skaber en finansiel forpligtelse for virksomheden og

► giver indehaveren af instrumentet en option på at konvertere instrumentet til et egenkapital- instrument i virksomheden.

Det er kun udstederen af det sammensatte finansielle instrument, som skal foretage denne opde- ling af indregningen. For så vidt angår indehaverne af sådanne instrumenter, reguleres indregnin- gen af de generelle regler i IFRS 9. Det betyder, at indehaveren af et instrument, som indeholder en egenkapitalkomponent og en forpligtelseskomponent, skal indregne hele instrumentet til dags- værdi med værdiregulering over resultatopgørelsen ligesom det er tilfældet for indbyggede deri- vater, som er tilknyttet en hybridkontrakt, som indeholder et finansielt aktiv. Dette skyldes, at instrumentets pengestrømme ikke alene består af betaling af renter og afdrag på hovedstolen på bestemte tidspunkter og dermed ikke opfylder kravene til måling til amortiseret kostpris. Et typisk eksempel på et sammensat finansielt instrument er en konvertibel obligation, som giver indehaveren ret til at konvertere obligationen til et bestemt antal ordinære aktier i udsteder. Set fra udsteders side består et sådant instrument af to komponenter: 1. en finansiel kontraktlig forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger eller andre finansielle aktiver, fx i form af betaling af renter og afdrag på hovedstolen, og 2. en option, som giver indehaveren ret til at konvertere instrumentet til et bestemt antal aktier i den udstedende virksomhed. Udsteder skal normalt regnskabsmæssigt behandle et sådant instrument som et sammensat instru- ment bestående af en egenkapitalkomponent og en forpligtelseskomponent. Dette gælder, hvis den konvertible obligation er udformet, så det er et fast beløb, som kan konverteres til et bestemt antal aktier i udsteders virksomhed. Hvis konverteringskursen ikke er fast, vil optionen på at konvertere til aktier falde ind under definitionen af en finansiel forpligtelse for udsteder og skal derfor indreg- nes til dagsværdi som et indbygget afledt finansielt instrument. Det er her vigtigt at være opmærk- som på, at når standarden kræver et fast antal aktier for et fast beløb, så er der som omtalt ovenfor tale om et fast beløb i virksomhedens funktionelle valuta. Det medfører bl.a., at de mange danske virksomheder, som har udstedt konvertible obligationer i en anden valuta end deres funktionelle valuta, skal indregne et indbygget afledt finansielt instrument til dagsværdi i stedet for som en egenkapitalkomponent. Klassifikationen af et sammensat instruments forpligtelses- og egenkapi- talkomponenter foretages ved første indregning af det finansielle instrument og revurderes ikke som følge af fx en ændring i sandsynligheden for, at en konverteringsret vil blive udnyttet. Måling af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som ikke er virksomhedens egne egenka- pitalinstrumenter, reguleres af IFRS 9. Egenkapitalinstrumenter er som tidligere nævnt instrumen- ter, som repræsenterer en andel af den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksom- hedens aktiver trækker alle dens forpligtelser. Når den oprindelige regnskabsmæssige værdi af et sammensat finansielt instrument allokeres til instrumentets egenkapital- og forpligtelseskompo- nenter, henføres restværdien til egenkapitalkomponenten, efter at det beløb, som er opgjort se- parat for forpligtelseskomponenten, er trukket fra dagsværdien af instrumentet som helhed. Vær- dien af eventuelle andre komponenter, der er indbygget i det sammensatte finansielle instrument ud over egenkapitalkomponenten, er indeholdt i forpligtelseskomponenten ved måling og

Gælder kun for sammensatte gælds- instrumenter

IAS 32.31 Allokering af værdi

544 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online