Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
39 Finansielle instrumenter – indreg- ning og måling 39.1 Indledning Formålet med IFRS 9 Finansielle instrumenter er at fastlægge principperne for den regnskabsmæs- sige behandling af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, med henblik på at give relevante og nyttige oplysninger for de primære regnskabsbrugere til vurdering af den beløbsmæssige stør- relse, tidspunkt og usikkerhed forbundet med en virksomheds fremtidige pengestrømme. Standar- den beskriver, hvornår et finansielt instrument skal indregnes i balancen, måling ved første ind- regning, efterfølgende måling, og hvornår og hvordan der skal ske ophør med indregning af instru- mentet. Standarden omfatter endvidere reglerne for regnskabsmæssig sikring (hedging). Finansielle instrumenter findes i mange forskellige varianter, spændende fra relativt simple til me- get komplekse instrumenter. Derudover kan regnskabsreglerne forekomme tekniske og detalje- rede. Formålet med dette kapitel er ikke at dække alle aspekter og detaljer af den regnskabsmæs- sige behandling af finansielle instrumenter, men i stedet forsøge at fokusere på de forhold, som har størst betydning for de fleste virksomheder. Vi behandler dermed ikke specifikke problemstil- linger for banker og finansielle institutioner eller andre branchespecifikke problemstillinger. IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation indeholder generelle og brede definitioner af finan- sielle instrumenter, og IFRS 9 indledes med en række undtagelser for instrumenter, som er omfat- tet af den generelle definition af et finansielt instrument, men som til trods herfor ikke regnskabs- mæssigt skal behandles i henhold til IFRS 9, idet den regnskabsmæssige behandling heraf er regu- leret af andre standarder. Disse undtagelser fra anvendelsesområdet for IFRS 9 er omtalt først i kapitlet, mens principperne for, hvornår et finansielt instrument, der er omfattet af IFRS 9, skal indregnes i en virksomheds balance jf. nærmere omtales herefter. Når en virksomhed har fastslået, at en kontrakt er et finansielt instrument, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til IFRS 9, skal instrumentet ved første indregning klassificeres i en af de under IFRS 9 angivne kategorier af finansielle instrumenter. Den efterfølgende måling af instru- mentet afhænger af de regler for måling, som gælder for den kategori, som instrumentet er klas- sificeret under. De under IFRS 9 indeholdte principper for klassifikation af finansielle instrumenter er omtalt i afsnit 39.4, mens måling af finansielle instrumenter er omtalt i afsnit 39.5. Måling omfatter måling ved første indregning, efterfølgende måling til dagsværdi og amortiseret kostpris, nedskrivning samt visse særregler for måling. Ophør af indregning af tidligere indregnede finan- sielle aktiver eller forpligtelser fra balancen, omtales i afsnit 39.6. For visse virksomheder er derivater, indbyggede derivater og ikke-finansielle kontrakter, der falder inden for anvendelsesområdet for IFRS 9, centrale problemstillinger, mens disse forhold er af min- dre betydning for mange andre virksomheder. Vi har derfor valgt at beskrive udvalgte problemstil- linger samlet i afsnit 39.7. 39.2 Anvendelsesområde og definitioner For at vurdere den regnskabsmæssige behandling af et instrument, er det første skridt at vurdere, om det falder inden for rammerne af IFRS 9, eller om det skal behandles i henhold til en anden IFRS-standard. Finansielle instrumenter defineres i IAS 32, som enhver kontrakt, der udgør et fi- nansielt aktiv i en virksomhed og en modsvarende finansiel forpligtelse eller et egenkapitalinstru- ment i en anden virksomhed. Nærmere omtale af definitioner af finansielle instrumenter kan findes i kapitel 38 Finansielle Instrumenter - Klassifikation .
548 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online