IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling

► Rettigheder og forpligtelser inden for anvendelsesområdet for IFRS 15 Omsætning fra kon- trakter med kunder, bortset fra dem, der i henhold til IFRS 15 regnskabsmæssigt skal behand- les i henhold til IFRS 9.

39.3 Indregning

En virksomhed skal indregne et finansielt instrument i balancen, når virksomheden bliver underlagt instrumentets kontraktlige vilkår. Princippet er nærmere beskrevet i IFRS 9.B3 og medfører fx, at ubetingede tilgodehavender og forpligtelser indregnes, når virksomheden har en juridisk ret til at modtage eller en juridisk pligt til at betale kontanter eller andre finansielle instrumenter. Tilgode- havender og forpligtelser knyttet til gensidigt uopfyldte kontrakter om køb eller salg af varer eller tjenesteydelser indregnes dog normalt først, når en af parterne har opfyldt sin del af kontrakten. Som hovedregel skal alle derivater indregnes på tidspunktet for kontraktindgåelse. Dette gælder også kontrakter om køb og salg af varer og tjenesteydelser i de tilfælde, hvor disse i henhold til IFRS 9 regnskabsmæssigt skal behandles som derivater. Lånetilsagn ligger normalt uden for an- vendelsesområdet for IFRS 9 for låntager. Dette medfører, at lån normalt indregnes, når lånet udnyttes, ikke når låneaftalen indgås. Der gælder imidlertid særlige regler for såkaldt "almindelige køb eller salg". Et "almindeligt køb eller salg" er i henhold til appendiks A til IFRS 9 et køb eller salg af et finansielt aktiv i henhold til en kontrakt, hvis vilkår kræver, at aktivet overdrages inden for den tidsramme, som generelt er fastlagt ved lovgivning eller sædvane på det pågældende marked. Den tidsramme, der her er tale om, er normalt nogle få dage. "Et almindeligt køb eller salg" af finansielle aktiver skal indregnes, eller der skal ske ophør af indregning, på enten handelsdatoen eller afregningsdatoen. Samme metode skal anvendes konsekvent for alle ensartede kontrakter. En typisk situation, hvor disse regler finder anvendelse, er ved køb (og salg) af eksempelvis en aktie, hvor der i overensstemmelse med markedskutyme og -praksis kan gå én til to dage, fra han- delen gennemføres, til aktien leveres til købers konto. Hensigten med bestemmelserne om "almin- delige køb eller salg" er at forenkle den regnskabsmæssige behandling. Hvis handelsdatoen vælges for en aftale om køb af en aktie, vil aftalen være en terminskontrakt (et afledt finansielt instru- ment), som skal måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen i det korte tidsrum, indtil aktien leveres. Hvis afregningsdatoen vælges, sker der ingen indregning, før aktien er leveret til køber.

IFRS 9.B3.1.1-2 Indregning når virksomheden

indtræder i kontrakten

IFRS 9 Appendiks A "Almindeligt køb eller salg"

39.4 Klassifikation

Når en virksomhed har fastslået, at en kontrakt er et finansielt instrument, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til IFRS 9, følger det af IFRS 9, at virksomheden skal: ► klassificere instrumentet i overensstemmelse med principperne for klassifikation af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser under IFRS 9, og ► måle instrumentet i overensstemmelse med de principper, der gælder for den pågældende klassifikation, frem til instrumentet eventuelt reklassificeres til en ny kategori, eller der sker ophør af indregning.

IFRS 9.3.1.1

Der gælder særlige regler for finansielle garantikontrakter, lånetilsagn og betingede vederlag i for- bindelse med virksomhedssammenslutninger.

39.4.1 Finansielle aktiver

Typiske eksempler på finansielle aktiver, der regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til IFRS 9, er tilgodehavender fra salg, andre finansielle tilgodehavender, bankindeståender, investeringer i obligationer, investeringer i egenkapitalinstrumenter og derivater, som har positiv værdi.

Typiske finansielle aktiver

Aktiver, hvor den fremtidige økonomiske fordel ikke består af modtagelse af kontanter eller andre finansielle aktiver, men af modtagelse af varer eller tjenesteydelser, som det eksempelvis er

550 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online