IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling

► "Simple" finansielle aktiver, som hverken besiddes med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme eller med henblik på både at modtage kontraktlige pengestrømme og med salg for øje, samt instrumenter, som ikke er simple (ikke består SPPI-testen), skal måles til dags- værdi gennem resultatopgørelsen. Gældsinstrumenter, som i udgangspunktet skal klassificeres som enten til amortiseret kostpris el- ler til dagsværdi gennem anden totalindkomst, kan imidlertid klassificeres til dagsværdi gennem resultatopgørelsen ved udnyttelse af dagsværdioptionen, hvis dette fjerner eller væsentligt redu- cerer en regnskabsmæssig inkonsistens. SPPI-testen, forretningsmodeltesten og dagsværdioptio- nen beskrives nærmere nedenfor. Mere om SPPI-testen SPPI-testen gennemføres på instrumentniveau, og formålet med testen er at fastslå, om instru- mentets kontraktlige vilkår på bestemte tidspunkter medfører pengestrømme, som alene består af betaling af renter og afdrag på hovedstolen. I forhold til denne test er begreberne "hovedstol" og "renter" nærmere defineret i IFRS 9.4.1.3, IFRS 9.B4.1.7A og IFRS 9.B4.1.7B. Hovedstol er dagsværdien af instrumentet ved første indregning (normalt transaktionsprisen) og ikke nødvendigvis instrumentets pålydende værdi. Hovedstolen kan ændres over instrumentets løbetid, fx ved betaling af afdrag. Køber en virksomhed eksempelvis en obligation med en påly- dende værdi på 100 for 98 en tid efter udstedelsen, er hovedstolen, som lægges til grund for SPPI- testen, 98 og ikke 100. Renter er godtgørelse for den tidsmæssige værdi af penge, for kreditrisikoen forbundet med den udestående hovedstol og for andre grundlæggende ("basic") udlånsrisici og omkostninger som fx likviditetsrisiko og administrationsomkostninger. Derudover kan renten omfatte en normal for- tjenstmargin til långiver. Under ekstreme omstændigheder kan renten også være negativ. Kontraktlige vilkår, der beskriver en eksponering for risici eller volatilitet i de kontraktlige penge- strømme, som ikke er relateret til et "simpelt" gældsinstrument, som fx eksponering for ændringer i kurser på egenkapitalinstrumenter eller råvarepriser, giver ikke anledning til kontraktlige penge- strømme, som alene består af betaling af renter og afdrag på hovedstolen. Sådanne instrumenter skal i sin helhed måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Dette skyldes, at det, der vurde- res, er det finansielle aktiv i sin helhed (indbyggede derivater udskilles ikke fra finansielle aktiver) samt IASB's principielle standpunkt, at det kun er for "simple" finansielle instrumenter, at amorti- seret kostpris indeholder relevante oplysninger til de primære regnskabsbrugere. I vurderingen kan der ses bort fra kontraktlige vilkår, som har en ubetydelig virkning på instru- mentets pengestrømme, og vilkår, som ikke er reelle. Vilkår, som ikke er reelle, er vilkår, som kun forventes at påvirke pengestrømmene i tilfælde af en begivenhed, der er meget sjælden, unormal og usandsynlig. Betingelserne i forhold til "ubetydelig" og "ikke reel" er dermed vanskelige at op- fylde. IASB har i Post-Implementation Review (PIR) af IFRS 9 sat fokus på, at der er en stigende tendens til, at lån udstedes med ESG features, hvilket vil sige, at renten tilknyttet lånet er afhængig af, om låntager opfylder forudbestemte ESG mål (Environmental, Social and Governance targets). IASB har i sit PIR af IFRS 9 forespurgt om feedback vedrørende, om: ► IFRS 9 indeholder tilstrækkelig vejledning til, at virksomheder kan vurdere om finansielle ak- tiver med ESG features opfylder SSPI-testen, og ► Om de primære regnskabsbrugere modtager tilstrækkelig information om beløb, timing og usikkerhed for denne type lån baseret på de eksisterende krav i IFRS 9. Der er foreløbig ingen endelig afklaring af, hvilke typer af lån med ESG features, der vil kunne opfylde SSPI-testen, og dermed blive målt til amortiseret kostpris og hvilke, der vil blive målt til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Derimod fremgår det af PIR af IFRS 9, at der er mindre

Definition af hovedstol

Definition af renter

Ingen opsplitning af sammensatte instrumenter, der er finan- sielle aktiver

Ses bort fra ubetydelige og usand- synlige vilkår

Lån med ESG features

554 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online