Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
Standarden indeholder flere eksempler på forretningsmodeller, hvis formål er at besidde finan- sielle aktiver med henblik både på modtagelse af kontraktlige pengestrømme og salg af aktiver. Eksempel 2 nedenfor er baseret på et af disse eksempler.
Eksempel på forretningsmodel, hvis formål er besiddelse af aktiver med henblik på både modtagelse af kontraktlige pengestrømme og salg af akti- ver En virksomhed forventer anlægsinvesteringer inden for nogle år. Virksomheden investerer sin overskydende likviditet i kort- og langfristede finansielle aktiver, så den kan finansiere anlægs- investeringerne, når behovet opstår. Mange af aktivernes kontraktlige løbetid er længere end virksomhedens forventede investeringsperiode. Virksomheden besidder finansielle aktiver for at modtage de kontraktlige pengestrømme, og den vil, når den får mulighed for det, sælge finansielle aktiver for at reinvestere midlerne i aktiver med et højere afkast.
De forvaltere, der er ansvarlige for porteføljen, aflønnes på grundlag af det overordnede afkast af porteføljen.
Formålet med forretningsmodellen opfyldes både ved at modtage kontraktlige pengestrømme og ved at sælge aktiver. Virksomheden træffer løbende beslutninger om, hvorvidt besiddelse af finansielle aktiver med henblik på modtagelse af kontraktlige pengestrømme eller salg af aktiver med reinvestering for øje vil maksimere afkastet af porteføljen. Hvis virksomheden derimod havde investeret i kortfristede finansielle aktiver og løbende rein- vesteret pengestrømmene herfra i nye kortfristede aktiver frem til investeringstidspunktet, hvorefter pengestrømmene fra disse aktiver blev benyttet til at finansiere anlægsinvesterin- gerne, efterhånden som aktiverne udløb, ville der være tale om en forretningsmodel, hvis formål var at besidde finansielle aktiver med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme.
Andre forretningsmodeller
Finansielle aktiver måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hvis de hverken besiddes med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme eller med henblik på både at modtage kontrakt- lige pengestrømme og sælge aktiver.
IFRS 9.B4.1.5
Ifølge standarden er porteføljer, som forvaltes på grundlag af dagsværdien med det formål at rea- lisere pengestrømme gennem salg af finansielle aktiver, og porteføljer, som besiddes med handel for øje (egentlig "trading-aktivitet"), porteføljer, som skal måles til dagsværdi gennem resultatop- gørelsen. Selvom virksomheden modtager kontraktlige pengestrømme, mens den besidder instru- menterne, er formålet med porteføljen ikke at besidde instrumenter med henblik på at modtage kontraktlige pengestrømme og sælge finansielle aktiver. Dette skyldes, at modtagelse af kontrakt- lige pengestrømme ikke er en integreret del af formålet med forretningsmodellen, men blot en nødvendig følge af den.
I henhold til IFRS 9, besiddes et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse med handel for øje, hvis aktivet eller forpligtelsen:
IFRS 9 appendiks A
A) Primært blev anskaffet eller påtaget med henblik på salg eller tilbagekøb på kort sigt
B) Udgør en del af en portefølje af identificerede finansielle instrumenter, som forvaltes sammen, og som udviser et nyligt mønster af kortsigtet realisation af gevinster, eller C) Er et afledt finansielt instrument, bortset fra derivater, som er finansielle garantikontrakter, eller som er klassificeret som og udgør effektive sikringsinstrumenter.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 559
Made with FlippingBook - Share PDF online