IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling

indregnes i anden totalindkomst for instrumenter, som måles til dagsværdi gennem anden total- indkomst. For gældsinstrumenter, som måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, bliver transaktionsomkostninger indregnet i anden totalindkomst afskrevet over resultatopgørelsen.

Transaktionsomkostninger defineres under IFRS 9, appendiks A, som omkostninger, som er direkte tilknyttet anskaffelse, udstedelse eller afhændelse af et finansielt aktiv eller en finansiel forplig- telse. Herved forstås omkostninger, der ikke ville være opstået, hvis virksomheden ikke havde an- skaffet, udstedt eller afhændet det finansielle instrument. Tabellen nedenfor indeholder eksempler på transaktionsomkostninger og omkostninger, som ikke er transaktionsomkostninger.

Eksempler på transaktionsomkostninger

Eksempler på omkostninger, som ikke er transakti- onsomkostninger

Honorarer og provision til agenter, rådgivere, mæg- lere og dealere Andre beløb opkrævet af tilsynsmyndigheder eller børser samt afgifter på transaktioner

Over- eller underkurs ved udstedelse

Finansieringsomkostninger eller interne administra- tions- omkostninger

I nogle tilfælde vil det være indlysende, at det finansielle instruments dagsværdi ikke svarer til transaktionsprisen. Hvis en del af det betalte eller modtagne vederlag vedrører noget andet end det finansielle instrument, skal det finansielle instrument indregnes til dagsværdi. Forskellen mel- lem vederlaget og dagsværdien skal indregnes i resultatopgørelsen, medmindre den opfylder kri- terierne for indregning som en anden type aktiv eller forpligtelse. Hvis eksempelvis en modervirk- somhed giver sin dattervirksomhed et ikke rentebærende lån med fast løbetid, kan lånets dags- værdi skønnes ud fra lånerenten for tilsvarende instrumenter. I koncernregnskabet vil lånet være elimineret, men i selskabernes separate årsregnskaber vil forskellen mellem vederlaget og dags- værdien normalt indgå som en egenkapitaltransaktion henholdsvis et kapitalindskud. Principperne for måling af dagsværdi er fastlagt i henhold til IFRS 13. Grundlaget for måling af finansielle instrumenter omfattet af IFRS 9 er som udgangspunkt det enkelte finansielle instru- ment. Dagsværdien af en beholdning af ensartede finansielle instrumenter er dermed prisen for et instrument ganget med antallet af instrumenter. Dette betyder bl.a., at en eventuel under- eller overkurs på en større post i et selskab ikke afspejles i den regnskabsmæssige måling af aktiens værdi. Hvis en virksomhed eksempelvis køber en aktiepost på 5 % i et børsnoteret selskab og be- taler en overkurs i forhold til den noterede kurs, vil dette medføre et regnskabsmæssigt tab ved første indregning, hvis den noterede kurs er upåvirket af den gennemførte transaktion. 39.5.2 Efterfølgende måling til amortiseret kostpris For mange virksomheder skal en stor del af de finansielle instrumenter som fx lån, varekreditorer, tilgodehavender fra salg, bankindeståender og investeringer i rentebærende værdipapirer måles til amortiseret kostpris. Beregning af amortiseret kostpris og effektiv rente vil dermed for mange virksomheder være et centralt element i den regnskabsmæssige behandling af finansielle instru- menter.

Unit-of- account

Måling til amortiseret kostpris – generelle principper

IFRS 9 indeholder tre centrale definitioner i forbindelse med indregning af finansielle instrumenter til amortiseret kostpris:

IFRS 9 Appendiks A

Amortiseret kostpris er det beløb, hvortil det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse må- les ved første indregning, med fradrag af betalte afdrag på hovedstolen, med tillæg eller fradrag af akkumulerede amortiseringer ved hjælp af den effektive rentemetode på en eventuel forskel mellem det oprindelige beløb og det beløb, der betales ved udløb, og reguleret for en eventuel hensættelse til tab for finansielle aktiver.

Amortiseret kostpris

EY | IFRS og danske årsrapporter | 565

Made with FlippingBook - Share PDF online