IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 3 Pengestrømsopgørelse

Når vederlagets endelige størrelse afhænger af opnåelsen af et resultatmål efter overtagelsestids- punktet, kan en anden løsning derfor være at anse pengestrømmene som knyttet til driftsaktivite- ten. Kontantbetalinger knyttet til ændringer i skønnet over det betingede vederlag vil dermed blive klassificeret under driftsaktiviteter.

Præsentation af efterfølgende betalinger

3.3.13 Investeringer i andre virksomheder Investeringer, der måles efter den indre værdis metode eller kostprismetoden, har indvirkning på pengestrømmene, hvis der er tale om transaktioner, som medfører, at der overføres kontantbeløb mellem investor og den virksomhed, som der investeres i, fx udbytte og udlån.

Investeringer i driftsfællesskaber (joint operations) vil medføre, at en forholdsmæssig andel af virksomhedens pengestrømme indgår i investors pengestrømsopgørelse linje for linje.

I koncernregnskabet elimineres udbytte fra dattervirksomheder til majoritetsaktionærer og med- tages ikke i pengestrømsopgørelsen, mens udbytte, som udbetales til minoritetsinteresser i dat- tervirksomheder, skal medtages i pengestrømsopgørelsen under finansierings- eller driftsaktivitet afhængigt af praksisvalg, fordi dette er en udgående pengestrøm set fra majoritetsaktionærens synspunkt. 3.3.14 Cash pool-ordninger Der er i dag flere koncerner, som har cash pool-ordninger, hvor likvide beholdninger holdes cen- tralt enten af modervirksomheden eller en udpeget dattervirksomhed. Eventuelle overskydende likvider overføres til den udpegede enhed. I enkelte tilfælde kan det forekomme, at en dattervirk- somhed ikke har sin egen bankkonto, og at alle ind- og udbetalinger sker direkte til koncernkonto- ordningen. Dattervirksomhederne registrerer et koncerninternt tilgodehavende eller en koncern- intern gæld ved udgangen af hvert regnskabsår. Det er dog vores vurdering, at pengestrømsopgø- relsen skal være baseret på de faktiske pengestrømme i perioden, uanset hvilken saldo virksomhe- den direkte har i likvider. Dette er også i overensstemmelse med IAS 7, som foreskriver, at alle virksomheder skal udarbejde en pengestrømsopgørelse. Det næste spørgsmål er, hvordan nettoindskud af beløb til eller nettoudtræk af beløb fra cash pool- ordninger skal præsenteres i dattervirksomhedens pengestrømsopgørelse. Normalt vil disse trans- aktioner give anledning til koncernmellemværender, og nettoindskud eller nettoudtræk klassifice- res som enten investeringsaktivitet eller finansieringsaktivitet afhængigt af fortegn. Kun i meget sjældne tilfælde vil koncernmellemværender opfylde definitionen på likvide værdipapirer og be- tragtes som kortfristede likvide investeringer, som umiddelbart kan konverteres til kendte beløb i likvide beholdninger, og hvorpå der kun er en ubetydelig risiko for værdiændringer. Præsentation og oplysninger Det kan være relevant at give supplerende oplysninger for regnskabsbrugernes forståelse af virk- somhedens finansielle stilling og likviditet. I standarden opfordres der til bl.a. at give oplysninger om: 3.4 ► Uudnyttede lånefaciliteter til rådighed for fremtidig driftsaktivitet samt til indfrielse af inve- steringsforpligtelser, med angivelse af restriktioner vedrørende disse faciliteters anvendelse ► De samlede pengestrømme, som repræsenterer en forøgelse af driftskapaciteten, separat fra de pengestrømme, som er nødvendige for vedligeholdelse af driftskapaciteten ► Pengestrømme fra drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet i hvert præsentationspligtige segment for at give brugerne en bedre forståelse af forholdet mellem pengestrømme i virk- somheden som helhed og i dens enkelte dele samt tilgængeligheden af og udsving i penge- strømme i segmenter

IAS 7.50a-d Supplerende oplysninger

EY | IFRS og danske årsrapporter | 57

Made with FlippingBook - Share PDF online