Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
IFRS 9 indeholder i modsætning til IAS 39 Finansielle Instrumenter: Indregning og måling ikke en undtagelse, som tillader måling egenkapitalinstrumenter til kostpris. Det fremgår af standarden, at kostprisen i begrænsede tilfælde kan være et passende skøn over dagsværdien. Dette kan være tilfældet, hvis der er en utilstrækkelig mængde af nyere oplysninger til rådighed til at måle dags- værdien, eller hvis der er en bred vifte af mulige dagsværdimålinger, og kostprisen repræsenterer det bedste skøn over dagsværdien inden for dette interval. Der gives flere eksempler på forhold, der indikerer, at kostprisen ikke repræsenterer dagsværdien. Disse omfatter forretningsmæssige, teknologiske, markedsmæssige og makroøkonomiske forhold samt oplysninger fra observerede transaktioner. Det præciseres, at alle relevante nye oplysninger skal inddrages og desuden, at kostprisen aldrig kan være det bedste skøn over dagsværdien for børsnoterede instrumenter eller kontrakter vedrørende køb eller salg af børsnoterede instrumenter. 39.5.4 Særlige regler for måling af visse finansielle instrumenter Visse finansielle instrumenter måles efter særlige regler i IFRS 9. Dette gælder hovedsageligt fi- nansielle garantikontrakter, visse lånetilsagn, jf. beskrivelse af anvendelsesområdet for IFRS 9, og betingede vederlag i forbindelse med virksomhedssammenslutninger. Som andre finansielle instru- menter skal disse også indregnes til dagsværdi. Den efterfølgende måling reguleres i IFRS 9.4.2.1 og beskrives kort nedenfor. Mange forsikringsselskaber har behandlet finansielle garantikontrakter som andre forsikringskon- trakter på grund af stærke lighedstegn med disse. Hvis en udsteder af en finansiel garantikontrakt udtrykkeligt har vurderet og behandlet kontrakten som en forsikringskontrakt, kan udsteder vælge at anvende enten IFRS 9 eller IFRS 17 (IFRS 9.2.1(e)). Udsteder kan foretage dette valg kontrakt for kontrakt, men valget for den enkelte kontrakt kan ikke omgøres.
IFRS 9.B5.2.3–6
Garanti- kontrakter og lånetilsagn
Forpligtelser fra finansielle garantikontrakter og lånetilsagn udstedt på vilkår, der er bedre end markedsvilkår, og hvor der er valgt en regnskabsmæssig behandling i overensstemmelse med IFRS 9, skal efter første indregning måles som følger:
1. Dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hvis dagsværdioptionen er anvendt, eller
2. Dagsværdi gennem resultatopgørelsen, hvis lånetilsagnet er et afledt finansielt instrument (IFRS 9.2.3(b)), eller
3.
Den højeste værdi af
- Størrelsen af den hensættelse til tab, der er beregnet i overensstemmelse med IFRS 9, og
- Det oprindeligt indregnede beløb justeret for de eventuelle akkumulerede indtægter, der er indregnet i overensstemmelse med IFRS 15.
Normale lånetilsagn udstedt på markedsvilkår falder generel uden for anvendelsesområdet for IFRS 9, med undtagelse af reglerne for nedskrivning og ophør med indregning. Også finansielle garantikontrakter, der er omfattet af anvendelsesområdet for IFRS 17 Forsikringskontrakter , er uden for anvendelsesområdet af IFRS 9, med undtagelse af udsteders rettigheder og forpligtelser. Betinget vederlag i en virksomhedssammenslutning, der falder ind under IFRS 3 Virksomhedssam- menslutninger , indregnes af den overtagende virksomhed første gang til dagsværdi. Et sådant be- tinget vederlag skal af den overtagende virksomhed efterfølgende måles til dagsværdi med ind- regning af værdiændringer i resultatopgørelsen. IFRS er tavs, om hvor i resultatopgørelsen et be- tinget vederlag skal præsenteres. En earn-out har dog sjældent karakter af at være finansierings- aktivitet, da de efterfølgende ændringer ofte primært vedrører ændringer i de underliggende driftsrelaterede targets. Derfor er det vores holdning, at betalinger, udover hvad der er hensat i åbningsbalancen, oftest skal klassificeres som driftsaktivitet i pengestrømsopgørelsen, og derfor også naturligt, at driftseffekten for den efterfølgende regulering af det betingede vederlag i resul- tatopgørelsen også klassificeres over EBIT. Der kan dog være situationer, hvor der kan argumen- teres for en anden klassifikation, hvilket afhænger af mekanismerne i en earn-out.
Betinget vederlag og efterfølgende reguleringer
EY | IFRS og danske årsrapporter | 575
Made with FlippingBook - Share PDF online