Kapitel 39 Finansielle instrumenter – indregning og måling
39.5.5 Nedskrivning af finansielle aktiver
Principper for nedskrivning
Nedskrivningsreglerne i IAS 39 byggede på en model, der var baseret på indtrufne tab. Dette in- debar, at der kun skulle ske nedskrivning, når der var en objektiv indikation på, at der var indtruffet en tabsudløsende begivenhed. Nedskrivningsreglerne for finansielle instrumenter har været et om- diskuteret tema igennem flere år, særligt i kølvandet på finanskrisen. Det har været hævdet, at tabshensættelserne har været for små og er blevet foretaget for sent ("too little, too late"). I IFRS 9 bygger principperne for nedskrivning på en model, der er baseret på forventede tab ("ex- pected credit loss-modellen"). Nedskrivningsreglerne i IFRS 9 finder anvendelse på gældsinstrumenter, som måles til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem anden totalindkomst. Herudover er lånetilsagn, finansielle ga- rantikontrakter, leasingtilgodehavender indregnet i henhold til IFRS 16 Leasing , og kontraktakti- ver indregnet i henhold til IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder omfattet. Figuren ne- denfor illustrerer den generelle model for vurdering af tab på finansielle aktiver.
Expected credit loss- model
IFRS 9.5.5.1
Alle finansielle aktiver skal som udgangspunkt og uafhængig af kreditkvalitet ved første indregning indplaceres i trin 1. Undtaget herfra er erhvervede eller udstedte finansielle aktiver, der er værdi- forringede ved første indregning. For tilgodehavender fra salg og kontraktaktiver, som ikke inde- holder et væsentligt finansieringselement, anvendes en simplificeret fremgangsmåde. Den simpli- ficerede model kan også anvendes for tilgodehavender fra salg og kontraktaktiver, som indeholder et væsentligt finansieringselement, samt for leasingtilgodehavender, hvis virksomheden i sin regn- skabspraksis vælger at måle hensættelsen til tab til et beløb, der svarer til de forventede kredittab i løbetiden. Simplificeringen består i, at virksomheden slipper for at overvåge ændringer i tilgode- havendernes kreditkvalitet over tid. Hensættelsen til tab i trin 1 udgør det forventede tab i de første tolv måneder efter balancedagen. Dette er den del af det forventede tab i instrumentets løbetid, som kan knyttes til mulig mislighol- delse i de første tolv måneder. En låntagers misligholdelse i løbet af de første tolv måneder vil kunne have konsekvenser for eksempelvis renter og hovedstol, som skal betales inden for de første tolv måneder. På næste balancedag beregnes det forventede tab for de næste tolv måneder, for- udsat at der ikke har været en væsentlig stigning i instrumentets kreditrisiko. Den generelle model indebærer, at virksomheden på hver balancedag skal vurdere, hvorvidt kre- ditrisikoen på de pågældende finansielle aktiver er steget væsentligt siden første indregning. Det er ændringen i risikoen for misligholdelse, som skal vurderes, ikke ændringen i størrelsen af de forventede kredittab. Ved vurderingen af hvorvidt risikoen for misligholdelse er steget væsentligt,
Den generelle versus den simplificerede model
IFRS 9.5.5.9, IFRS 9.B5.5.17
576 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online